PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarksmesterskabet-i-langtidspiberygning-2015-20008

Danmarksmesterskabet i Langtidspiberygning 2015

Pressemeddelelse marts 18, 2015

Konkurrencen hvor det gælder om at blive sidst!

 IBF2517 1 2

Nordisk Tobakskollegium arrangerer for 37. gang Danmarksmesterskab i Langtidspiberygning. Det foregår:

     Søndag den 22. marts hos Serapions-Ordenen, Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg C.

Disciplinen består i at holde ild i tre gram tobak så længe som muligt, efter at piben er tændt én gang med højst to tændstikker. Verdensrekorden er sat af italieneren Gianfranco Ruscalla i 2008, tiden er

3 timer, 33 minutter og 6 sekunder. Den danske rekord indehaves af Troels Rasmussen og er 3 timer 16 minutter og 8 sekunder. Mesterskabet er åbent, alle kan deltage også selvom man kommer lige ind fra gaden.

Dagens Program:    10.00: Pipe Show og registrering åbner.

                               14.00: Rygekonkurrencen starter.

                         Ca. 17.30: Årets Pibemand kåres. 

Dommerne og Årets Pibemand

Dette års æresdommere er Product Manager hos Mac Baren Tobacco Company Per Georg Jensen og Nikolaj Liberoth Nielsen, partner og CEO hos The Danish Pipeshop, samt formand for Nordisk Tobakskollegium, Michael C.G. Iversen. De tre herrer vil under konkurrencen sørge for at reglerne følges og causere om deres spændende virke. Også i år kåres Årets Pibemand, denne gang en personlighed, der er kendt fra den internationale Pibe- og tobaksverden.

Yderligere oplysninger hos Michael C.G. Iversen Mobil: 2179 8179 

Hent DM-programmet hos tobakshandleren, eller se det på:

http://n-t.dk/DM-program15.pdf 

Venlig hilsen

Nordisk Tobakskollegium
Michael C.G. Iversen