PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarks-st%C3%B8rste-zumba-party-11480

Danmarks Største ZUMBA® PARTY

Pressemeddelelse januar 5, 2011 Sport

De Danske Danseskoler arrangerer i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Zumba® Party søndag den 16. januar 2011 kl. 10.45 – 15.00 i Brøndby Hallen, hvor samtlige indtægter går ubeskåret til arbejdet med Børn, Unge & Kræft.

Danmarks største Zumba Party til fordel for Kræftens Bekæmpelse

Zumba er tidens helt store fitness og danse hit, og samler dagligt masser af mennesker på danseskoler rundt om i Danmark. Det er en sjov og effektivt måde at motionere, og giver deltagerne glæde samtidig med at forbrændingen sættes i vejret.

”Vi er en forening der varetager de Professionelle danseskoler i Danmark interesser, og hovedparten af vores elever rundt på danseskolerne er børn og unge. Vi vil gerne gøre en forskel i hverdagen og hvorfor så ikke kombinere det sjove samtidig med at støtte en god sag?” Fortæller Henning Christensen, Formand for De Danske Danseskoler.

”Et kæmpe Zumba® Party, hvor samtlige indtægter går til Kræftens Bekæmpelse og deres arbejde med Børn og Unge, var en naturlig måde for os at gøre en forskel”.

Bland medlemmerne i foreningen er bl.a. dette års to finalister fra TV2’s Vild med Dans, og en lang række andre kendte professionelle dansere. Der er derfor lagt op til et brag af et Zumba Party, hvor hele 10 forskellige instruktører vil sørge for at evt. overflødige kilo fra julen bliver rystet væk.

Værten vil være Vickie Jo Ringgaard, som vil sørge for at stemningen er i top fra start til slut. Undervejs vil Laura & Silas give opvisning, og Silas giver et numre fra sin nye musik CD. Der er sammensat et program som går ud over det normale og med flere overraskelser for dem der møder frem.

”På danseskolerne har vi masser af deltager på vores Zumba hold, og vi synes det kunne være fantastisk hvis endnu flere kunne opleve glæden ved at danse til latinamerikanske rytmer, og samtidig støtte et virkelig godt formål.” siger Henning Christensen ”Alle er velkomne, uanset om man går til Zumba eller ej! Det vigtigste er at vi får indsamlet en masse penge som kan gavne unge mennesker, samtidig med at vi har det sjovt”

En af de første sponsorer der bakkede op om projektet var direktøren for Brøndby Hallen, Finn Andersen, som gratis har stillet faciliteterne til rådighed og det samme gælder Henrik Jarltoft & MH Produktion, der sørger for at lys og lyd bliver perfekt.

Der er på nuværende tidspunkt solgt over 500 billetter, og man forventer omkring 1000 glade Zumba dansende deltager. Billetter købes via BilletNet.dk og alle indtægterne går direkte til Kræftens Bekæmpelse.

”Vi er rigtig glade for at kunne gøre en forskel, og glæder os til at vise alle hvad dansen kan gøre ved både krop og sjæl. Masser af undersøgelser har vist at dans er med til at give livsglæde, nedsætte stress og når det så samtidig er i en form hvor forbrændingen sættes helt i top, så kan det næsten ikke blive bedre.”

Find træningstøjet frem og vær’ med til at støtte et godt formål – samtidig med at du får sat gang i 2011 med fuld musik, glæde og ZUMBA. Læs mere om programmet på www.dedanskedanseskoler.dk

Med venlig hilsen

Henning Christensen, Formand

Kontakter


Emner


Sport