PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarks-st%C3%B8rste-udvalg-af-ventet%C3%B8j-s%C3%A6lges-af-danmarks-eneste-mandlige-ventet%C3%B8jsekspert-4445

Danmarks største udvalg af ventetøj, sælges af Danmarks eneste mandlige ventetøjsekspert

Pressemeddelelse oktober 11, 2007 Erhverv

Max Brofeldt overtog netbutikken www.mor-og-barn.dk fra sin kone, og står nu også selv i butikken i Vanløse. Mor-og-barn har det absolut største udvalg af ventetøj og ammetøj, og får nye varer næsten hver uge.

April 07 169
Max, med to af sine døtre
Max Brofeldt på 34 år, er en usædvanlig mand.
I sin fritid dyrker han rollespil, spiller xbox og playstaion med vennerne og nyder også gerne en vild fodboldkamp. Helt almindelige mandehobbys.
Men på arbejdet er det de bløde dyder der vægtes: Max er nemlig Danmarks eneste mandlige ventetøjssælger - og han er vild med det!
"Jeg har selv tre små døtre, har været med til alle tre planlagte hjemmefødsler, er frivillig far-rådgiver for "forældre og fødsel", og så er jeg uddannet pædagog. Så selv om det måske virker mærkeligt at se en mand i mit fag, så synes jeg at jeg har en god viden omkring det, og jeg kan virkeligt godt lide at hjælpe kunder, med råd om alt fra hvilke ventebukser der kan bruges når man kun er 3 mdr henne, til hvordan man bruger en bæreslynge, hvilke fødestillinger der er gode, eller hvilken størrelse tøj et barn på 2 år bruger." griner han.

Maxs kone, Kim Andrea, var en af pionererne inden for webhandel, da hun startede netbutikken www.ammetoej.dk i Januar 2003, som en hobbybutik, der solgte ammebluser og lidt børnetøj.
Den blev lynhurtigt en succes, og efter nogle år blev Max nødt til også at give en hånd med, og varesortimentet blev på hans opfording udvidet til også at omfatte ventetøj - Kim Andrea var gravid med deres andet barn og parret kunne se hvor svært det var at få pænt ventetøj. Ventetøjet blev en enorm succes, og nu er de efterhånden dem der fører Danmarks største udvalg!

Netbutikken skiftede navn til www.mor-og-barn.dk , samtidigt med at udvalget af børnetøj blev kraftigt øget, så nu sælger butikken også mærkevarebørnetøj fra bl.a Katvig, Småfolk, Ida T(også her nettets største udvalg!), Ejsikkelej, nanoou, Liten og mange flere.

I Januar 2006 åbnede parret så en lille hyggelig butik i Vanløse, på Bogholderalle 63, så kunderne kunne komme og prøve tøjet. Dette er især noget ventetøjskunderne har taget til sig - det ER altså nemmere at prøve tøjet på, når ens kropsfacon er ændret, som den bliver under en graviditet.
"Vi har faktisk kunder der kører fra både Odense og Vordingborg, bare for at prøve tøj - en enkelt gang har vi endda haft et par der var kørt helt fra Sverige også! Det viser jo bare at vi har det rigtige udvalg, og til de rigtige priser. Jeg synes det er så hyggeligt at folk kan lide det vi laver - og jeg kunne ikke forestille mig noget job jeg hellere ville have!" siger Max

Kontakter


Emner


Erhverv