PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarks-st%C3%B8rste-markise-webshop-dupp-dk-15494

Danmarks største markise webshop – dupp.dk

Pressemeddelelse april 17, 2013 Hus og Have

markiser

890 1

Et gammelt ordsprog siger: ”æblet falder ikke langt fra stammen”. Et ordsprog som også gør sig gældende på Danmarks største og flottese markise webshop dupp.dk, som netop er åbnet op for salg af kvalitetsmarkiser online. Bag dupp.dk står søskendeparret Nicoline og Nikolaj Durup, som i bogstaveligste forstand, har fået markiser ind med modermælken. Faderen Michael Durup, ejer af Profil Markiser, har nemlig drevet markisevirksomhed i mere end 20 år men nu er det ifølge de to søskende, tid til at tage markiser ind i en helt ny æra.

Under sloganet ”Verdens flottese markise (din egen)” kan kunderne på dupp.dk designe sin egen personlige markise ved at vælge model, størrelse og farve. Gennem 5 forskellige step designes og bestilles markisen online og kunden kan vælge at montere markisen selv eller lade dupp.dk gøre arbejdet.   

Mission:Markiser skal gøres sexede
dupp.dk er opstået som et resultat af, at der i dag ikke findes én vellykket markise webshop, hvor markisekunder kan designe og bestille deres helt egen markise. Samtidig synes markisebranchen at være associeret med funktionalitet og praktiske løsninger – et image som søskende parret ønsker at gøre op med. ”Vi er simpelthen nødt til at gøre den bevidste forbruger opmærksom på markiser og forsøge at forklare, at en markise er langt mere end et funktionelt produkt. Vi skal have gjort markiser sexede” udtaler Nicoline Durup, den ene halvdel af dupp.dk.

Med et generationsskifte, skal markisebranchen tages ind i en ny digital æra.

Nicoline og Nikolaj Durup ønsker at trække markiser i en anden og langt mere designmæssig retning, hvor et
moderne udtryk, stærke visu-elle elementer og lækre detaljer er nøgleordene når der købes markiser på dupp.dk.

Online chat, rådgivning og gratis levering
Køb af markise er ofte en stor beslutning – især online, men det har søskendeparret også tænkt på. ”Super kundeservice og ekspert rådgivning er ekstremt vigtigt når der skal sælges markiser online. Netop derfor kan kunder sende os en e-mail med et billede af deres terrasse og vi kan vejlede dem til det perfekte markisekøb eller de kan chatte med os online” siger Nikolaj Durup.

For yderligere information og billeder:
Nicoline Durup, 51 57 22 01. E-mail: [email protected]

Emner


Hus og Have