PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarks-l%C3%A6ngst-r%C3%A6kkende-gravemaskine-1101

Danmarks længst rækkende gravemaskine

Pressemeddelelse februar 17, 2005 Natur

Med en rækkevidde på 28 meter er denne miljøvenlige gravemaskine en stor hjælp – især i moser og vådområder.

Med sine 1,5 meter brede larvefødder kan entreprenørfirmaet FMT´s nye 50 tons tunge Long Reach gravemaskine bevæge sig rundt på den bløde bund nær de moser og vådområder, hvor den som oftest er i arbejde. At grave 18 meter ned i jordbunden eller række 28 meter ud fra eksempelvis en kajplads er heller ikke noget problem. Skovlen kan rumme op til 1,6 kubikmeter på én gang, når den langer ud i en mose eller ned på bunden af en sø eller et havnebassin.

- Gravemaskinen kan køre, hvor mange mennesker end ikke tør gå ja faktisk kan den køre på over én meters vanddybde,” fortæller Jan Schiøtt fra entreprenørfirmaet, der råder over hele fire af disse 4,5 meter brede mastodonter, som transporteres på blokvogn med polititilladelse og eskorte, når de skal ud på nye opgaver rundt i landet.

Miljøbevidst gravemaskine
- Vi har også gravet grus på 15 meters vand, tømt slambassiner, lavet naturgenopretning, ryddet moser og renset utallige søer og vandløb. Det er tit miljøfølsomme områder, vi arbejder i. Derfor stiller vi  nogle meget skrappe krav til vores maskiner og vi anvender både katalysator, miljøfilter og biologisk nedbrydelig olie, så vi passer bedst muligt på miljøet, understreger Jan Schiøtt.

De fire langtrækkende gravemaskiner er stationeret forskellige steder i landet. FMT har selv stået for total ombygning af maskinerne, for så langt rækkende maskiner kan ikke købes. De skal specialbyg-ges. Det betyder, at FMT er de eneste i landet, der råder over så store gravemaskiner, som i øvrigt også er udstyret med at vejesystem, der præcist angiver, hvor meget jord, der graves op.

Med bl.a. disse gravemaskine er FMT på få år blevet førende inden for pleje af natur og miljø. Flere end 800 opgaver i vådområder har gjort entreprenørfirmaet til en af de mest kvalificerede samarbejds-partnere for havne, kommunale rensningsanlæg, skovdistrikter, amter, kommuner og private lodsejere.

Billedtekst: Det er et imponerende syn, når den 50 tons tunge gravemaskine rækker sin arm 28 meter ud eller graver 18 meter ned og henter 1,6 kubikmeter pr. skovlfuld.

Yderligere info: kontakt Jan Schiøtt, FMT A/S på tlf: 30 46 32 72 el. www.fmtas.dk




Baggrund

FMT har drevet entreprenør- og landbrugsvirksomhed i 30 år. Hovedsædet ligger nord for København i Hammersholt Erhvervspark nær Hillerød, og der er lokale afdelinger flere steder i landet også i Jylland.

Virksomhedens vækst sker i disse år inden for en række højt specialiserede entreprenørområder:

FMT råder over Danmarks længst rækkende gravemaskine. Med sine 28 meters rækkevidde løser den opgaver i forbindelse med naturgenopretning eller vandanlæg, der ellers kræver flydepram eller flere gravemaskiner, der arbejder i sekvens.

FMT er blandt landets 5 største Facility Management virksomheder med speciale i systematisk renholdelse, vedligeholdelse og snerydning af udendørs arealer. Opgaverne løses for mere end 350 virksomheder, ejendomsselskaber, offentlige institutioner og grundejerforeninger.

Oprensning, sortering og transport af forurenet jord, røggasaffald og lignende.

Stort maskinværksted for entreprenør- og landbrugsmaskiner bl.a. med komplet rullende værksted.

Kontakter


Emner


Natur