PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarks-f%C3%B8rste-engelsksprogede-efterskole-%C3%A5bner-i-august-2015-19573

Danmarks første engelsksprogede efterskole åbner i august 2015

Pressemeddelelse januar 7, 2015 Engelsk Efterskole Åben hus Åbning International

Efterskolen The International slår dørene op ved skolestart 2015 – en helt ny engelsksproget efterskole, som er den første af sin art i Danmark.

International efterskole science slide stempel

The International bygger på de samme principper som en traditionel dansk efterskole med fokus på fællesskabet, fortælling, sang og fælles oplevelser, men på ét vigtigt punkt skiller den sig markant ud: der tales engelsk fra morgen til aften – lige som i de mange virksomheder i Danmark, hvor man har engelsk som koncernsprog.

Siden 2010 har Vedersø Idrætsefterskole kørt deres Cambridge klasse, hvor Folkeskolens 10. klasses prøve er skiftet ud med de internationalt anderkendte Cambridge Examinations IGCSE prøver. Nu tager de skridtet fuldt ud med en selvstændig international efterskole med fodfæste i den danske kultur, men med perspektiv ud i verden. Skolen deler administration og sportsfaciliteter med Vedersø Idrætsefterskole, men derudover vil den fungere som en selvstændig skole i nye bygninger og med egne lokaler, fællesarealer og boliger til eleverne.

Engelsksproget hverdag

The Internationals kommende elever kan se frem til en noget anderledes hverdag, end de har været vant til fra den traditionelle danske folkeskole. Det er nemlig ikke kun undervisningstimerne, men også alle samlinger og kommunikationen imellem lærere og elever, som vil foregå på engelsk.

The International henvender sig derfor specielt til de ambitiøse folkeskoleelever, der gerne vil satse på en international profil og kan se sig selv på et globalt arbejdsmarked, hvor tekniske og sproglige færdigheder på et højt niveau er en nødvendighed.

Interesse fra udlandet

Interessen for en engelsksproget efterskole kommer dog ikke kun fra danske elever. Også udenlandske unge har vist stor interesse for at blive optaget på The International.

Vedersø Idrætsefterskole rejser flere gange om året ud i verden med eleverne og er i den sammenhæng ofte blevet spurgt, om det er muligt at blive elev på skolen, hvis man kommer fra et andet land. Fordi The International tilbyder et rent engelsksproget efterskoleophold, kan man selvfølgelig det, og med efterspørgslen taget i betragtning, spår efterskolen allerede nu, at de kommende elever vil blive et spændende miks af både danskere og udlændige.

Spændende studierejser

På The International er målet at skabe kompetente verdensborgere med et solidt, personligt netværk, der strækker sig langt ud over Danmarks grænser. Det opnår man ikke ved at sidde på en efterskole i Vestjylland og lære om verden. Man skal selvfølgelig ud og opleve den! Erfaring fra Vedersø Idrætsefterskole viser, at studierejser fremmer elevernes udvikling både på det sproglige, kulturelle og personlige plan. Derfor vil The International ligesom søsterskolen byde på spændende studierejser til både et europæisk land samt en længere rejse til enten USA eller Australien.

Kontakter


Emner


Engelsk Efterskole Åben hus Åbning International