PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmarks-%C3%A6ldste-tr%C3%A6last-og-byggemateriale-forretning-i-st%C3%A6rk-udvikling-4163

Danmarks ældste trælast- og byggemateriale forretning i stærk udvikling

Pressemeddelelse juli 11, 2007 Humanitær

En målrettet strategi om at etablere sig i de mest attraktive, dynamiske og tæt befolkede områder, er årsagen til STARKs opkøb af Danmarks ældste trælast- og byggematerialeforretning, XL BYG Baagøe & Riber i Svendborg.

D. 22. juni 2007 overtog STARK 'en af Danmarks ældste trælast- og byggematerialeforretning, XL-Byg Baagøe & Riber i Svendborg. Baagøe & Riber, der har 263 års erfaring med professionel rådgivning og salg af byggematerialer, indtager nu en strategisk vigtig position for STARK på Fyn. Trælastdirektør Hans Jørgen Ribers ønske om, at fremtidssikre Baagøe & Riber gennem et dynamisk og stærkt udviklende fællesskab, er baggrunden for Hans Jørgen Ribers beslutning om, at sælge virksomheden til STARK. 


Professionel rådgivning og fleksible services

STARKs opkøb af XL-Byg, Baagøe & Riber er et led i STARKs strategi om, at etablere sig i alle større danske byer.

- Siden vi blev til STARK for snart tre år siden, har vi haft ét klart budskab: Ved hele tiden at være på forkant med vore kunders behov, vil vi hjælpe vore professionelle kunder til øget konkurrenceevne, højere lønsomhed og større arbejdsglæde, fastslår STARKs administrerende direktør, Lars Hansen.

Med overtagelsen af XL-Byg, Baagøe & Riber, som med ejerskiftet tager navneforandring til STARK Baagøe & Riber, er det en realitet, at STARK nu kan møde de sydfynske håndværkere og selvbyggere i øjenhøjde med professionel, individuel byggerådgivning og fleksible services, der letter byggeprocessen. Den daglige ledelse varetages fortsat af trælastdirektør Hans Jørgen Riber, som med succes har udviklet forretningen siden han overtog ansvaret for den familieejede virksomhed for snart to år siden.


Stort vækstpotentiale
Svendborgs attraktivitet som et dynamisk samfund lader sig da heller ikke fornægte som en faktor STARK har analyseret, inden købsaftalen med XL-Byg, Baagøe & Riber blev indgået. Trods beliggenheden i det attraktive hjørne af Fyn, har Svendborg med et indbyggertal på ca. 54.000 et betydeligt opland. Med Svendborg-motorvejens komme er infrastrukturen i hele det sydfynske område under gunstig udvikling. Området syder af aktivitet og det giver naturligt et rigtig godt vækstpotentiale for regionens byggeaktivitet.

- Vi glæder os meget til, at byde vore nye kunder og kollegaer velkommen i STARK og vi ser frem til en fortsat positiv udvikling af STARK Baagøe & Riber, til glæde for nuværende og fremtidige kunder og til gavn for det lokale område, slutter Lars Hansen.

Kontakter


Emner


Humanitær