Danmark ramt af Bieber feber
Pressemeddelelse juli 21, 2011 Børn og UngeJustin Biebers fans markerer deres kærlighed til YouTube-fænomenet ved flere events i Danmark. Og nu er den første bog på dansk om den canadiske stjerne på hylderne.
Danmark bliver i sensommeren og efteråret ramt af en canadisk feber: Bieber fever.
"Justin Biebers fans er nogle af de mest engagerede og dedikerede, der overhovedet findes. Dem vil vi gerne give muligheden for at læse om deres idol på dansk i lettilgængelige og underholdende bøger," siger Peter Banke, chefredaktør på Forlaget Turbulenz.
Den 26. juli udkommer ”Justin Bieber - Superstjerne fra A-Z”, og den 22. september er ”Alt om Justin Bieber” på gaden. Imens vil landet se en række events, der markerer Justin Biebers stjernestatus i Danmark.
Den 30. juli mødes flere hundrede Justin Bieber fans i Århus til 'Bieber Parade', og den 6. august vil endnu flere hundrede fans danse på Rådhuspladsen i en såkaldt flashmob, som de har øvet sig på i månedsvis. Det er Justin Bieber Danmark, der tæller over 35.000 fans på Facebook, som står bag begivenhederne.
"Jeg er fan af Justin Bieber, selvfølgelig fordi jeg godt kan lide hans musik, da den er nem at relatere til, da han jo er teenager, som jeg selv er. Hans sange handler ofte om ting, han har gået igennem - og der er mange af tingene, som jeg også selv går igennem,” siger Jannie Marie Buhl, der er en af initiativtagerne til Justin Bieber Danmark.
"Grunden til, at vi åbnede ’Justin Bieber Danmark’-siden på Facebook var primært så vi kunne have et sted, hvor vi kunne komme i kontakt med alle de danske beliebers, der gerne vil med til vores arrangementer, men som siden voksede, blev den også til danskernes mødested og et sted, hvor alle de yngre fans kan få det sidste nye på dansk!"
Justin Bieber er blevet et fænomen på rekordtid. Han har 11 millioner followers på Twitter, 33 millioner fans på facebook, og hvis man googler hans navn, får man over 400 millioner hits.
Den tætte kontakt til fansene er en væsentlig årsag til succesen, mener en ekspert:
“Her er en kunstner, som i udpræget grad taler til både piger og drenge. Han anvender de sociale medier og bruger de samme redskaber som sine fans, og derfor har han større gennemslagskraft,” siger Søren Østergaard, ungdomsforsker ved Center for Ungdomsstudier.
Justin Bieber - Superstjerne fra A-Z
Af Sarah Oliver
Oversat af Cecilie Maria Brix og Louise Saabye Rasmussen
Forlaget Turbulenz. 288 sider. Pris: 149,95 kr. (vejl.)
Udkommer den 26. juli 2011
Jannie Marie Buhl, initiativtager til Justin Bieber Danmark, kan kontaktes på tlf: 31 26 69 39
Kontakter
Peter Banke
ChefredaktørForlaget Turbulenz
✉ peter************* Vis...
☎ +45 2********** Vis...
http://www.turbulenz.dk
Emner
Børn og Unge