PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danmark-flyvende-til-skole-vm-5128

Danmark flyvende til skole-VM

Pressemeddelelse april 1, 2008 Sport

Drengene fra Idrætsskolerne i Oure har vundet alle deres kampe til VM i Skolehåndbold, der afholdes i Ikast-Brande i denne uge. I dag venter deres største trussel Tjekkiet kl. 13 i Sport Center Ikast.

VMholdet 11
Den gode start på VM i Skolehåndbold får de danske drenge til at tro på en finaleplads
De har været suveræne. Drengene fra Idrætsskolerne i Oure er indtil videre ubesejret til VM i Skolehåndbold, hvor 800 elever fra 24 lande fra hele verden kæmper om at blive verdens bedste. Men i dag får de kamp til stregen, når de møder deres største konkurrent Tjekkiet, der ligger lige i hælene på dem.

- Den kamp kan sikre, at vi kommer videre, så vi vil kæmpe helt vildt for at vinde. Men vi tror på sejr. Vi så dem spille mod Brasilien i går, og de er gode. Specielt deres fløje gør det godt, men de har ikke den bedste kondition, så det bliver vores fordel, siger træner Thomas Ørneborg, Idrætsskolerne i Oure.

Den gode start på VM gør de danske drenge optimistiske for slutresultatet.

- Jeg håber og tror, at vi kan nå finalerne. Nu har jeg ikke set alle hold spille, men jeg synes, at vi har et godt hold. Min største frygt er Tyskland, som klarer sig godt i en af vores konkurrerende puljer, så jeg håber ikke, at vi løber ind i dem med det første, siger træner Thomas Ørneborg.

De danske piger er fra Idrætsskolerne i Ikast. De ligger nummer tre i deres pulje efter at have vundet to kampe og tabt en. Finalerne spilles på lørdag.

Kampen mellem Danmark-Tjekkiet kan ses live på nettet kl. 13 på VM’s website www.isf-handball.com.

Fakta:
Det er det Internationale Skoleidrætsforbund, ISF, der sammen med Dansk Skoleidræt og Ikast-Brande Kommune arrangerer VM i Skolehåndbold. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er protektor for VM i Skolehåndbold

Yderligere oplysninger:
Træner, Idrætsskolerne i Oure, Thomas Ørneborg, tlf. 21435394
Kommunikationschef, Christina Hoffmann, Dansk Skoleidræt, tlf. 2333 9022

Emner


Sport


VMholdet 11
Den gode start på VM i Skolehåndbold får de danske drenge til at tro på en finaleplads
Hent | 3,39 MB | 2504 x 1920 | .JPG

Zip og hent alle filer