PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/danida-bevilger-5-mio-kr-til-rent-vand-i-ulandene-4761

DANIDA bevilger 5 mio. kr. til rent vand i ulandene.

Pressemeddelelse januar 14, 2008 Energi & Miljø

Ghana, Thailand og Malaysia skal producere renseanlæg til spildevand efter en patenteret teknologi udviklet af det danske firma BioKube.

Med støtte fra DANIDA vil der inden 2 år være startet en lokal produktion af BioKube renseanlæg i Ghana, Thailand og Malaysia.

Der er meget store perspektiver i at rense spildevandet til den danske standard i udviklingslandene.

BioKubes renseproces er både lugtfri og støjfri. Det rensede spildevand er så rent, at vandet kan bruges til f.eks. havevanding. Der i mange udviklingslande problemer med forurening fra urenset spildevand og samtidig er der akut mangel på rent vand.


I Ghana er eksempelvis selv i hovedstad Accra mange offentlige toiletter placeret på et offentligt torv. Spildevandet opbevares i tanke til det køres bort med tankvogne og pumpes urenset i havet. Hvis der etableres et lokalt BioKube renseanlæg ved disse offentlige toiletter, vil lugtgenerne forsvinde, miljøet vil ikke blive forurenet af urenset spildevand, en betydelig sundhedsfare vil bortfalde og endelig vil der blive dannet vand der kan benyttes til havevanding i perioder med vandmangel.


Når DANIDA projektet er afsluttet om senest 2 år vil der i Ghana, Thailand og Malaysia være etableret lokal produktion under licens fra BioKube og al service vil være baseret på lokal arbejdskraft.


De danske krav til rensning af spildevand er de strengeste i noget land og BioKubes renseanlæg, der er udviklet til de danske rensekrav, er derfor blandt verdens bedste. Det er denne danske teknologi til effektiv rensning af spildevand, der nu skal overføres til udviklingslandene.

DANIDA støtter denne teknologioverførsel med 5 mil. kr. over de næste 2 år.


BioKubes biologiske renseanlæg er udviklet til brug i Danmark, hvor der er i dag er 300.000 ejendomme i det åbne land, der leder deres spildevand urenset ud i naturen. Det er ulækkert og det er ødelæggende for vandmiljøet, men fra 2015 skal det være slut i Danmark.

Senest i 2015 skal alle helårsejendomme i Danmark enten være kloakeret og tilsluttet et renseanlæg eller de skal etablere en godkendt lokal renseløsning på ejendommen. Finansministeriet anslår at 80.000 ejendomme skal etablere en lokal renseløsning.


________________________________________________________________________________

  

Om BioKube:

BioKube er et rent Dansk selskab, der udvikler, producerer og sælger anlæg til biologisk rensning af spildevand. BioKubes renseanlæg findes i størrelser fra helt små til 5 personer og op større renseanlæg til f.eks. fødevarevirksomheder, hoteller eller byer med op til 9.000 personer.

BioKubes renseanlæg sælges i dag i 20 lande (Danmark, Sverige, Norge, Irland, England, Belgien, Island, Polen, Frankrig, Rusland, Rumænien, Bulgarien, Cypern, Kroatien, Kuwait, Dubai, Yemen, Malaysia, Thailand og Singapore).

BioKubes renseanlæg er patenterede og der er lokal produktion i Polen, Tjekkiet og Kuwait.

Kontakt: Bestyrelsesformand Peter Taarnhøj eller direktør Henrik Hedegaard, begge på 55989800.

Kilder og offentlige redegørelser om spildevand se www.biokube.dklinks og spørgsmål

Kontakter


Emner


Energi & Miljø