PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dandoors-%C3%A5bner-d%C3%B8ren-til-v%C3%A6kst-og-et-nyt-kapitel-i-optimeret-drift-20379

DANDOORS ÅBNER DØREN TIL VÆKST - og et nyt kapitel i optimeret drift

Pressemeddelelse juni 17, 2015

En finanskrise er vendt til ekspansion, og et solidt fundament er kørt i stilling. En ny ejerkreds og en frisk kapitaltilførsel gør DAN-doors klar til at udvikle sit vækstpotentiale.

DanDoors foto ich

Der er virksomheder, der stadig slikker sårene ovenpå en ulige kamp med finanskrisens jerngreb. Der er virksomheder, der rejser sig i små steps og forsigtigt åbner op for mulighederne udenfor hjemmemarkedet og nærmarkederne. Og der er virksomheder som DAN-doors, der har benyttet rutcheturen til at skabe et massivt greb i kernekompetencerne, og som nu står stærkt til at skalere virksomheden op i fremtiden.

Året var 2012, da Ivan Hansen blev direktør og hovedaktionær i DAN-doors, der fremstiller unikke dør- og adgangsløsninger til industrivirksomheder med særlige krav til energi, hygiejne, holdbarhed og drift. Det var lige før finanskrisen for alvor stilnede af og regnskabet kunne gøres op i mere end en betydning.

I de følgende år gennemgik DAN-doors en total revitalisering i alle led af virksomheden. Fra produktudvikling og -fokus til udskiftning af medarbejdere, investering i et kommunikativt fundament og en retningsgivende strategi, der skulle formidle DAN-doors viden om gennemført kvalitet og unik rådgivning.

Med andre ord var der tale om en total turn-around, der skulle gøre virksomheden klar til at blive en attraktiv investering med potentiale for vækst på det globale marked.

I dag har DAN-doors nået kulminationen på det målrettede arbejde. En ny ejerkreds er trådt ind i virksomheden, og med dem er den finansielle grobund lagt for et væksteventyr på det internationale marked - og over for nye kundesegmenter.

Det er langt fra uerfarne profiler, der tegner den nye ejerkreds. Nils Nygaard og Erling Boller har tidligere overtaget lignende virksomheder med succes, og har erfaring med at udvikle nichevirksomheder med et stærkt vækstpotentiale. Nils Nygaard var fra 1979 til 1998 hovedaktionær og adm. direktør i Silcon A/S i Kolding. Efter salget af Silcon til det amerikanske firma APC, købte Nils Nygaard, sammen med Erling Boller, Nitodan A/S i Haderslev, som blev solgt i 2006. Erling Boller har været direktør i en lang årrække i Silcons datterselskab Guto AG i Schweiz, og de to direktører har arbejdet tæt sammen. Det er derfor to erfarne herrer, der sætter deres tillid og kapital til rådighed for DAN-doors.

”DAN-doors har mulighed for at udvikle sig massivt i de kommende år”, udtaler direktør Ivan Hansen. ”Virksomheden har gennemgået en intern udvikling, der har flyttet os fra smedevirksomhed til vidensvirksomhed, og det er bl.a. produktudvikling inden for intelligente løsninger og unik rådgivning, der nu beviser, at vi er på rette vej.”

Udviklingen fra at producere produkter til at udvikle løsninger, udspringer af DAN-doors særlige kompetence til at specialfremstille og costumize løsninger til byggerier for industribyggeri til fødevarer-, farma- og retail-industrien. Derfor er der ikke langt til at udvikle løsninger til unikke brugssituationer og krav, og være på forkant med markedets behov. 

”Vi er allerede kendte for vores nicheprodukter indenfor branddøre og porte til fødevareindustrien, men potentialet rækker længere, og med nye globale projekter og entreprenørsamarbejder, kan vi levere løsninger til en endnu bredere niche”, siger Ivan Hansen. ”Den tid er forbi, hvor nybyggeri til industrien kun var en succes, hvis økonomien var holdt på et minimum – i dag er der langt større fokus på byggerier, hvor dørløsninger indgår som en del af produktionen og fungerer som en optimering af virksomhedens drift. De produkter, der prioriteres i dag holder meget længere end generelle produkter og skåner miljøet ved at være ressourcebesparende, energibesparende og har en høj grad af genanvendelsespotentiale. Produkter, der i det samlede regnestykke er en fordel både økonomisk, ressource-, og miljø-mæssigt. Det billede passer vi ideelt ind i , bl.a. på grund af vores rustfrie stålløsninger, der holder 25 år”, fortsætter Ivan Hansen. ”Det er den indsigt, der baner vejen for vores fremtidige produktudvikling og løsningsfokus”.

Det er en indsigt, der deles af de nye ejere Nils Nygaard og Erling Boller. ”Vi har især bemærket DAN-doors prioritering af, at finde og udvikle sit unikke ståsted og sin kernekompetence. At virksomheden har gennemgået en proces, hvor den strategiske profil er forstærket, og fundamentet for professionelt projektsalg er skabt”, udtaler Erling Boller.

”Det bedste man kan investere i, er god forretning”, supplerer Nils Nygaard. ”Det er dét, DAN-doors har formået, ikke alene at udvikle, men også at bevise”.

Der ligger et stort potentiale på det brede eksportmarked, og Erling Boller, der er koncernchef i en international virksomhed i Schweiz, har allerede et indgående kendskab til det schweiziske og tyske marked.

Der venter DAN-doors en verden af muligheder, når salgsstyrken nu bliver mangedoblet og virksomhedens unikke rådgivningsmuligheder bliver pakket ud på verdensplan. Rent makroøkonomisk ligger der et kæmpe potentiale i den stigende middelklasse i tidligere udviklingslande. En middelklasse der vil efterspørge kvalitetsfødevarer, og få fødevareindustrien til at eksplodere på nye markeder. ”Det er bare et af de områder, hvor DAN-doors er førende på rådgivning og viden”, siger Erling Boller – og med de nye projektsamarbejder med førende arkitekter og entreprenører, står DAN-Doors overfor en ny æra, hvor døren, i bogstaveligste forstand, er lige til at sparke ind.

Kontakter