PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/dan-ren-service-i-offensiven-inden-for-pleje-til-%C3%A6ldre-14892

Dan Ren Service i offensiven inden for pleje til ældre

Pressemeddelelse januar 17, 2013 Erhverv

Dan Ren Service i offensiven inden for pleje til ældre Dan Ren Service A/S med hovedsæde i Esbjerg har opkøbt firmaet Individuel Pleje & Omsorg med afdelinger i Aabenraa og Haderslev og får dermed et nyt forretningsområde, personlig pleje til ældre. Med de ca. 40 nye medarbejdere vokser staben til ca. 150, og Dan Ren Service har planer om at udbrede plejekonceptet til flere byer i den sydlige del af Jylland. Læs venligst vedhæftede pressemeddelelse. Foto af hovedaktionær John F. Lindquist (til venstre) og direktør Hans Torp er til fri disposition.

John&Hans ved biler

Dan Ren Service A/S går ind i pleje i sønderjyske byer

Med et opkøb går Dan Ren Service A/S med hovedsæde i Esbjerg ind i et nyt forretningsområde, personlig pleje til ældre. Foreløbig omfatter det 150 borgere i Aabenraa og Haderslev, og plejekonceptet kan udvides til flere byer.  

Dan Ren Service A/S, der er en førende servicevirksomhed i den sydlige del af Jylland, har overtaget aktiviteterne i firmaet Individuel Pleje & Omsorg med afdelinger i Aabenraa og Haderslev. Langt hovedparten af de knap 40 medarbejdere fortsætter under den nye danske ejer, og arbejdspladserne bevares.

- Pleje er et nyt forretningsområde for Dan Ren Service. Nu sikrer vi os en markant placering i to sønderjyske byer ved at overtage aktiviteterne i en virksomhed, der udfører pleje og praktisk hjælp for 140-150 borgere i Aabenraa og Haderslev. Plejekonceptet kan i de kommende år udvides til at omfatte flere byer i vores naturlige markedsområde, siger hovedaktionær i Dan Ren Service A/S, John F. Lindquist.

Dan Ren Service har som led i fritvalgsordningen, hvor alle modtagere af hjemmehjælp har mulighed for at vælge en privat leverandør, udført praktisk hjælp for ældre i Esbjerg og Aabenraa i en årrække. Siden i fjor er også Haderslev og Sønderborg kommet til, og Dan Ren Service betjener samlet over 500 borgere i de fire byer.

- Vi er således i forvejen kendt blandt modtagere af hjemmehjælp i de to byer, hvor vi nu tilbyder plejeydelser. Borgerne vil opleve en ukompliceret overgang til

Kontakter


Emner


Erhverv