PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/d%C3%B8dsst%C3%B8d-til-h%C3%A5ndv%C3%A6rkerfradraget-skaber-sommertravlhed-18394

Dødsstød til håndværkerfradraget skaber sommertravlhed

Pressemeddelelse juli 12, 2014 Byggeri Vækst Håndværkerfradrag

I midten af juni valgte regeringen i samarbejde med Venstre at afskaffe håndværkerfradraget. Meldingen har skabt stor efterspørgsel på håndværkere. Hos 3byggetilbud.dk, som formidler byggeopgaver mellem boligejere og håndværkere, har man haft en vækst på 48 procent i antallet af modtagne opgaver.

Regeringen og Venstre fandt ikke plads til en forlængelse af det populære håndværkerfradrag i deres vækstplan. Det er derfor sidste chance, hvis man vil udnytte fradraget, som udløber i december 2014. Det kan mærkes hos 3byggetilbud.dk, som formidler tilbud på bygge- og renoveringsopgaver.

Sammenligner man perioden 18/6 – 11/-7 med samme periode sidste år, så har 3byggetilbud.dk modtaget 48 procent flere bygge- og renoveringsopgaver.

”Siden den 18. Juni, hvor håndværkerfradraget fik dødsstødet har vi haft rigtig mange henvendelser fra boligejere, der vil udnytte håndværkerfradraget. Bygherrerne er meget opmærksomme på fradraget og hvornår det udløber. De bestiller håndværkeren nu, så de kan være sikre på, at arbejdet er udført inden årets udgang” fortæller Maria Carlsen, som er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

Stor diversitet i opgaverne

Der er stor variation i hvilke former for renoveringer, som danskerne ønsker at anvende håndværkerfradraget til. Blandt de modtagne opgaver er der alt fra tagopgaver, til fliseopgaver eller opsætning af varmepumper.

”Normalt er der en overvægt af sæsonbetonede opgaver hen over sommeren, men ikke i år. Den store diversitet i opgaverne er en klar indikation på at fradragets udløb præger danskernes byggelyst.” forklarer Maria Carlsen

Håndværkerne udskyder sommerferien

Hos DK’s gulvmænd, som laver gulvafslibning i det meste af Storkøbenhavn, er der ikke tid til sommerferie. ”Vi har for travlt til at holde sommerferie i år, så vi arbejder igennem” fortæller Dennis Møller, som er indehaver af DK’s Gulvmænd. Gulvafslibning er et at de arbejder, hvor der ofte er en stor gevinst at hente med fradragsordningen, fordi at en stor del af regningen går til håndværkerens løn og det kan mærkes hos gulvafsliberne: ”Jeg har dagligt kunder, som spørger ind til fradraget” tilføjer Dennis Møller.

Sidste chance for fradrag

For danskerne er det ved at være sidste chance for fradrag. Derfor er det en god idé at bestille håndværkeren allerede nu lyder det fra 3byggetilbud:

”Vi har før set at ordrebøgerne bliver fyldte hos håndværkernes, når en fradragsordning udløber. Derfor er det en rigtig god idé at være i god tid og bestille håndværkeren nu, hvis man planlægger at få lavet renoverings- eller vedligeholdelsesarbejde”.

OBS: til redaktionen: 3byggetilbud har udviklet en grafik, der omhandler alt om håndværkerfradraget: http://blog.3byggetilbud.dk/haandvaerkerfradrag-infografik/

Kontakter


Emner


Byggeri Vækst Håndværkerfradrag