Dårlig ledelse: Udsmidning eller forbedring?

Jyllandsposten publicerede i går, d. 13. november 2013, en artikel med overskriften ”ledelse: Smid den dårlige chef ud”. Heri beskriver Alexander Kjerulf, at dårlig ledelse er en af de helt store syndere i forhold til dårligt arbejdsmiljø og sygemeldinger pga. både fysiske og psykiske lidelser: Forhold, der koster danske virksomheder dyrt, år efter år. Løsningen, set i Alexander Kjerulfs perspektiv, er simpel: Smid den dårlige chef ud!

Alexander Kjerulf skriver i artiklen: ” Hvis en leder giver en af sine medarbejdere en knytnæve i hovedet, så vedkommende bliver slået ud og falder omkuld, så er der ingen tvivl - den leder får ikke bare en fyreseddel, men formodentlig også en voldsdom og fængselsstraf.
Men hvis en leder i årevis udsætter sine medarbejdere for elendig ledelse, som ender med at give dem stress og depressioner eller på anden vis gøre dem syge, er der ingen mulighed for juridiske repressalier. Hvordan kan det være?”

 Problematikken er relevant: fysiske skader er let at reagere på, men skylden for psykiske skader er langt sværere at placere, og dermed bliver der ofte ikke sat ind i tide. Dermed står danske virksomheder overfor en stor problemstilling – hvad gør man med dårlige ledere, der ikke formår at bedrive ledelse på ordentlig måde?

 I beskrivelsen af problemet er jeg ganske enig med Alexander Kjerulf. Dårlig ledelse er uacceptabelt og er kun til skade for både de ansatte og organisationen. Løsningen, som han beskriver – at skille sig af med de dårlige ledere – er dog hverken praktisk eller effektiv. Det koster mange penge at rekruttere og træne en ny leder op - ikke mindst fordi det kan tage både halve og hele år, før den nye leder performer som ønsket. Dermed er en ’brug-og-smid-væk’-kultur indenfor ledelsen både dyrt og ineffektivt.

 Som alternativ til at ’fyre og hyre’ bør man derfor overveje at træne og uddanne dårlige ledere væk fra deres nuværende uønskede adfærd. Sådan kompetenceforbedring kan have direkte indvirkning på lederens adfærd og dermed også have en mindskende effekt på de problemstillinger, som førnævnte skaber. Naturligvis er denne løsning heller ikke gratis, men det gab der opstår, når en leder fyres, undgås.

 Alexander Kjerulf beskriver tre del-elementer af problemstillingen med dårlige ledere. 1) Udvælgelsen af ledere skal forbedres. 2) god ledelse skal trænes og læres, samt 3) Lederes kvalitet skal måles og følges op på. Samtlige af disse forslag henviser til uddannelse og træning: Udvælgelsen af ledere skal foregå på et nøje analyseret grundlag og på en teoretisk og metodisk holdbar facon, så vedkommende med de korrekte egenskaber og potentialer lander på ledelsesposten; God ledelse kræver teoretisk og faglig sparring og opfølgning, så den enkelte leder konstant bliver tvunget til refleksion over egen praksis; og organisationen bør følge op på og sikre den enkelte leders udvikling, så selv den gode leder kan blive endnu bedre. Disse elementer fås i min optik bedre via uddannelse end via (endnu) en ny søgning for potentielle kandidater til ledelsesposten.

Naturligvis findes mennesker, som simpelthen ikke er egnede til at være ledere. Ledelsesgerningen bliver dog af mange, både teoretikere og praktikere, beskrevet som en disciplin, der ikke er medfødt – den skal læres, bruges og trænes for at blive bedre. Med dette en mente bør man overveje, om det virkelig er den bedste mulighed at smide en dårlig leder på porten, eller om man hellere bør investere i de forbedringsmuligheder, der ligger i uddannelse og træning.