PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/d%C3%A5bsgaven-vandt-den-store-designpris-7777

Dåbsgaven vandt den store designpris

Pressemeddelelse december 7, 2009 IT

Danske Josefine Bentzen har skabt et nyt, småbørnsvenligt bestik og vandt Formland Design Award - Autumn 2009. Netshoppen Regovs.Com har bestikket klar til salg

YU2F7363

Sig ”barnedåb og gaver” - og et børnebestik-sæt toner frem. Den situation kender de fleste vist.

- Men når ret skal være ret, så er de fleste børnebestik jo bare formindskede udgaver af de skeer, knive og gafler, vi voksne har lært at håndtere, konstaterer Olav Møller, der driver design-netshoppen Regovs.Com.

Olav Møller er derfor stolt over at være med i første række, når det nye danske børnebestik ”Toddler Cutlery” sættes til salg i december.

Bestikket - der i august vandt Formland Design Award i Herning - kan bruges af de alleryngste, fordi de store skafter er lette at gribe om og fylder hele hånden ud. Skafterne er samtidig beklædt med ”anti-glid”, så de små får godt greb om bestikket og for iøvrigt er de gode at gnubbe gummerne med.

”Farverne er lige i øjet, og udtrykket er unikt. Bestikket er legende, praktisk og meget tiltalende. En ny, oplagt idé til dåbs og julegaven,” sagde den skandinaviske priskomite på efterårets store Formland-messe, hvor ToddlerTable Cutlery overhalede 69 andre nye produkter i kampen om Formland Design Award.

ToddlerTable Cutlery er designet af Josefine Bentzen, der på forhånd havde sat sig grundigt ind i, hvordan små børn faktisk griber om ting. Det produceres af to københavnske firmaer.

- Og vi har fået lov at være med i salget. Vi slog til, så snart vi så det børnevenlige bestik på Formland, siger Olav Møller, der har drevet Regovs.Com siden 2006.

- Bestikket passer godt ind i vores sortiment. Vi lægger vægt på design og kvalitet. Og det gælder ikke kun os voksne. Ting til børn, ikke mindst til små børn, skal bare være i orden, siger Olav Møller - der som far til fire børn i alderen 1 til 13 år ved, hvad han taler om.

**

 

Yderligere oplysninger:

Olav Møller, Gl. Århusvej 165, 8800 Viborg

Tlf. 46 93 20 06

[email protected]-www.regovs.com

Se Toddler Cutlery Her: http://www.regovs.com/børn_indretning-c-65_104.html

 

**

 

Kort om Regovs.Com

- Netshoppen åbnede januar 2006 og fokuserer på accessories og designvarer i høj kvalitet.

- Butikken drives af Olav Møller, hans søster og hans svoger: Deraf navnet: ”regovs” er simpelthen ”svoger” stavet baglæns.

- Regovs.Com tilbyder gratis fragt i Danmark og giver 21 dages fuld returret. Alle ordrer afsendes inden for 1-2 hverdage, og netbutikken er tilsluttet det statsanerkendte ”e-mærket”.

Emner


IT