Cyklen er medicin
Pressemeddelelse august 8, 2003 HelseEn ny stærk alliance indenfor motion er opstået mellem en sportsorganisation og tre patientforeninger. Danmarks Cykle Union, Hjerteforeningen, Gigtforeningen og Diabetesforeningen er gået sammen for at skabe et årligt motionscykelløb med start i Ballerup den 24. august.
- Vi er overbevist om, at Ballerupløbet i løbet af få år bliver landets største motionsarrangement på cykel med mindst 20.000 deltagere, siger Jens Nielsen fra DCU. Fra andre arrangementer ved vi, at deltagere kommer fra hele landet. Det er sjovt at deltage i fælles motion, og det bliver ofte en familie- eller firmatradition.Danmarks Cykle Union har om nogen erfaringer med at arrangere cykelløb. Det var ved sidste års Post Danmark Rundt, at ideen om et tæt samarbejde med de tre patientforeninger opstod. De står alle som aktive eksponenter for, at motion er sundt og uvurderligt til at forebygge et dårligt helbred.
Ballerupløbet er tilrettelagt for hele familien. Det handler først og fremmest om at have det sjovt, samtidig med at man får frisk luft i lungerne og gang i kroppen. Det er en god bivirkning, at cykling samtidig mindsker risikoen for en række af de store folkesygdomme som sukkersyge, hjerte-karsygdomme og slidgigt. Motion er også medicin.
Alle med en cykel kan være med - uanset alder og træningstilstand. Man bestemmer selv tempoet, og der er distancer for ethvert temperament. De er på 15, 25, 50 og 100 kilometer. Der bliver også særlige 25, 50 og 100 km starter for kvinder. Deltagerne får målt deres tid og alle får et diplom, hvis de gennemfører deres rute.
Løbet har start og mål ved Siemens Arena i Ballerup, hvor der i dagens anledning vil være af boder fra deltagende foreninger og sponsorer samt aktiviteter for børn og voksne med hovedvægt på motion, god kost og sund livsstil.
Læs mere og tilmeld på: www.balleruploebet.dk
Kontakter
Danmarks Cykle Union: Jens Nielsen 58 522 803
Gigtforeningen: Lisbeth Jørgensen 39 778 068
Hjerteforeningen: Dan Larsen: 28 113 203
Diabetesforeningen: 66 129 006
Kontakter
Jens Nielsen (DCU)
DCU, Hjerteforeningen, Gigtforeningen, Diabetesforeningen✉ jens@***************** Vis...
☎ 58 52***** Vis...
http://www.balleruploebet.dk
Emner
Helse