PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/cykelmesse-s%C3%A6tter-nye-rekorder-16973

Cykelmesse sætter nye rekorder

Pressemeddelelse oktober 24, 2013 Sport

70 udstillere, hundredvis af mærker, præmier for 50.000 kr. og flere indslag omkring cykelsporten. Traditionen tro samler CykelSportMessen alt, hvad hjertet begærer hos enhver cykelentusiast.

CSM 1

"Vi er stolte over at byde velkommen til spændende personligheder og organisationer, som ikke har direkte med udstyr at gøre, men er med til at give alt omkring sporten en ekstra dimension," siger direktør Jan Marker, arrangør af CykelSportMessen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. "I forvejen har vi stort set alt, hvad der kan krybe og gå inden for cykelmærker, og derfor satser vi på at brede programmet ud med nye tiltag."

I år gælder det blandt andet cykellegenden Ole Ritter, der vil signere sin nye bog, og til lejligheden tager han sin gode ven Flemming Enevold med. Organisationer som Glade Børn og Tour de Taxa fortæller om deres velgørende arbejde på linje med La Flamme Rouge, Brian Holms initiativ til støtte for kræftramte. Mød også Jens Veggerby og Køge Cykelrings Venner, som begge står bag nogle af landets største motionsløb – med på messen er også BMW Marshalls, som sørger for en trafiksikker ledelse af de store cykelløb.

Gæsterne kan se, røre, spørge – og købe

"Derudover er det vigtigt for os, at vores gæster kan gribe fat i det nyeste udstyr, se det efter i sømmene og få svar på deres spørgsmål. Vi er jo også en salgsmesse, så man kan købe på stedet og benytte sig af alle de stærke messetilbud. Men først og fremmest er det vigtigt for os at give gæsterne et overblik over alt det nye, og derfor har vi også på udstyrssiden udvidet vores program," oplyser Jan Marker.

Hermed hentyder han til, at der ud over racercykler og mountainbikes også vil være et  udvalg inden for udstyr til triatlon, og at der også er fundet plads til toppen af poppen inden for elcykler. Man kan endda prøve dem med det samme, for der er etableret en udendørs prøvebane.

Køb billet online og vind præmier for 50.000 kr.

Som nævnt foregår CykelSportMessen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter den 9. og 10. november, hhv. kl. 10-17 og 10-16. Endagsbilletter koster 50 kr., mens de koster 85 kr. for begge dage. Arrangørerne anbefaler køb af billetter online, hvor man samtidig deltager i lodtrækningen om præmier for i alt 50.000 kr.

CykelSportMessen,Roskilde Kongres- & Idrætscenter, Møllehusvej 15, Roskilde.

Lørdag den 9. november kl. 10-17 og søndag den 10. november kl. 10-16.

Billetpris: 50 kr. Se mere på www.cykelsportmessen.dk

Kontakter


Emner


Sport