Content Management udbyderen Composite starter en aggressiv ekspansion
Pressemeddelelse december 19, 2007 ITLedelsen i Composite har ambitiøse planer – planer der skal føre Composite ud i hele verden. Og de har også noget at have det i. Tilsammen har de tidligere ført Content Management producenter ud i mere end 40 lande – og nu er turen kommet til Composite.
Composite, der igennem længere tid har levet en tilbageholden tilværelse på det danske Content Management marked, har således netop påbegyndt en aggressiv ekspansion.
Første skridt i ekspansionen sker med åbning af et kontor i Århus, mens næste skridt bliver åbningen af flere internationale kontorer allerede i begyndelsen af det nye år.
Composites mål med disse ekspansioner baserer sig på en langsigtet strategi, der skal bringe selskabet i en position som en markant international aktør på CMS markedet.
First we take Manhattan, then we take Berlin
"Selv om vi har ambitiøse planer for fremtiden, er også vi ramt af knaphed på ressourcer. Derfor har vi besluttet at påbegynde vor ekspansion i flere tempi", fortæller Oskar Lauritzen, Administrerende direktør hos Composite. "Det har hele tiden været vigtigt for os at sikre vores position på det danske marked, og derfor er denne cementering også vort første skridt", fortsætter han.
Composite har tidligere alene haft til huse på Østerbro i København. På denne adresse beskæftiges i øjeblikket mere end 30 medarbejdere. Åbningen af kontoret i Århus bringer yderligere ansættelser med sig.
"Vi har i det seneste år mærket en øget efterspørgsel fra vores jyske partnere", fortæller Oskar Lauritzen. "Essensen af et godt partnerskab er for os nærvær og tilgængelighed. Derfor har det været naturligt for os at inkludere en dansk ekspansion i vore vækstplaner."
En uundgåelig ekspansion
Composite har i de seneste år bevidst levet en lidt tilbagetrukken tilværelse. "Vi har arbejdet på at udvide og forme organisationen for at gøre os klar til den egentlige ekspansion. Samtidig har vi haft et helt nyt produkt under udvikling. Vore ekspansionsplaner er tæt knyttet til denne produktudvikling - og vor internationalisering kommer også til at basere sig på den nye produktplatform," siger den stolte direktør.
På trods af denne tilbageholdenhed i markedet har opmærksomheden omkring Composite været tiltagende. Alene i det sidste år er der kommet mere end 25 nye partnere og mere end 100 nye kunder til. For at følge med den stigende efterspørgsel er organisationen i Composite på kun halvandet år udvidet fra 11 til 36 medarbejdere. "I disse tal 'gemmer' sig også flere internationale medarbejdere. I praksis betyder det, at vore internationale kontorer allerede er etablerede og bemandede, men at vi formelt holder lidt igen med at give konkrete udmeldinger, til vi er helt klar til det produktmæssigt", afslutter direktøren. Han vil dog gerne bekræfte, at de første salg gennem de internationale kontorer allerede har fundet sted.
For nærmere information omkring Composite, ekspansion og produkt, kontakt venligst:
Oskar Lauritzen, Adm. Direktør - 3915 7606, [email protected]
Kasper K. Larsen, Vice President - 3915 7618, [email protected]
Brugervenlighed siden 1999
Composite er en dansk softwarevirksomhed, der har eksisteret siden 1999. Composite udvikler og sælger brugervenlige Content Management Systemer, e-learning software og udviklingsværktøjer. Et besøg på www.composite.net giver et godt overblik over produkter og moduler samt mulighed for at tilmelde sig en online websession, der demonstrerer brugervenligheden. Med tilfredse kunder som blandt andet Keops, Tivoli, Fritz Hansen og Frederikssund Kommune har Composite bevist sig som den innovative udbyder, der altid sætter brugeren og deres partnere i centrum - og som følger sine produkter helt til dørs.
Kontakter
Kasper Kjærbye Larsen
Composite A/S✉ kkl@c************ Vis...
☎ 39157*** Vis...
http://www.composite.net
Emner
IT