PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/content-management-udbyderen-composite-g%C3%A5r-efter-det-hollandske-marked-4895

Content Management udbyderen Composite går efter det hollandske marked

Pressemeddelelse februar 10, 2008 IT

Som næste led i en aggressiv ekspansion åbner Composite i Holland. Composites mål med ekspansionen baserer sig på en langsigtet strategi, der skal bringe selskabet i en position som en af de mest markante internationale aktører på CMS markedet. Tilsammen har ledelsen i Composite, Kasper Larsen og Oskar Lauritzen, tidligere ført Content Management producenter ud i mere end 40 lande – og nu er turen kommet til Composite. Første skridt i ekspansionen skete med åbning af en afdeling i Kiev. Med åbning af kontorer i Holland er næste skridt taget – og flere lande vil snart komme til.

Kæmpe potentiale

Holland er et marked, med et stort potentiale for danske virksomheder, som er over fire gange så stort som i Danmark og det kulturelle og forretningsmæssige mindset minder meget om det danske.


"Vores research har vist, at der er et kæmpe hul i Holland for et CMS som vores", fortæller Administrerende Direktør i Composite, Oskar Lauritzen. "Vi har stor respekt for de forskelle og barrierer, der trods alt vil være, og derfor var vi ikke i tvivl om, at vi skulle ansætte en person fra Holland til at stå i spidsen for vores forretning dernede".


Årelang erfaring med det hollandske CMS marked

Som ansvarlig direktør for Composite Holland står en af de rigtig tunge drenge, Marc Gutlich, som har årelang erfaring fra CMS branchen, sidst som Commercial Director for et af de største internationale CMS huse med ansvaret for hele Benelux, hvor han har skabt store resultater.


"Vi er meget stolte over, at Marc Gutlich har sagt ja til at stå i spidsen for Composite Holland. Det er intet mindre end et fund for os, for udover den åbenlyse fordel, at han tidligere har skabt store resultater på det hollandske CMS marked, er han meget visionær og entusiastisk. Han har tillige været med til at opbygge et af de større webbureauer i Holland og har et stort netværk i CMS branchen - både på leverandør- og på partnersiden. Vi har stor tiltro til at han kan realisere vores ambitiøse mål", fortæller Kasper Larsen, Vice President i Composite og fortsætter:


"Som i Danmark vil vores tilgang i Holland være 100 % fokus på salg gennem partnere. Kun sådan kan vi øget salget af vores CMS og få skabt den succes vi ønsker. Og vores prisvindende partnerprogram vil naturligvis også blive implementeret i Holland".


Succesen er begyndt...

"Vi har store forventninger til introduktionen af vores CMS i Holland, og vores formodning om, at der er lukrativt marked dernede, er til fulde blevet bekræftet, for de første salg i Holland har allerede fundet sted, selvom vi kun har haft åbnet fra starten af det nye år", slutter Kasper Larsen.


En uundgåelig ekspansion

Composite har i de seneste år bevidst levet en lidt tilbagetrukken tilværelse, hvor fokus har været på udviklingen af et nyt produkt. "Vores nye produkt er snart klar til lancering. Vore ekspansionsplaner er tæt knyttet til denne produktudvikling - og vor internationalisering kommer også til at basere sig på den nye produktplatform," siger den stolte direktør og fortsætter: "Vi har arbejdet på at udvide og forme organisationen for at gøre os klar til den egentlige ekspansion og det har været vigtig for os at konsolidere os på det danske marked, før vi gik ud over landets grænser", slutter Oskar Lauritzen.


Composite har gennem det sidste år fået mere end 25 nye partner og mere end 100 nye kunder. For at kunne følge med den stigende efterspørgsel er organisationen i Composite på kun halvandet år blevet mere end tredoblet.




For nærmere information omkring Composite, ekspansion og produkt, kontakt venligst:

Oskar Lauritzen, Administrerende Direktør - 3915 7606, [email protected]
Kasper Larsen, Vice President - 3915 7618, [email protected]


Brugervenlighed siden 1999

Composite er en dansk softwarevirksomhed, der har eksisteret siden 1999. Composite udvikler og sælger brugervenlige Content Management Systemer, e-learning software og udviklingsværktøjer. Et besøg på www.composite.net giver et godt overblik over produkter og moduler samt mulighed for at tilmelde sig en online websession, der demonstrerer brugervenligheden. Med tilfredse kunder som blandt andet Landic Property, Arken, Tivoli A/S, Fritz Hansen A/S og Frederikssund Kommune har Composite bevist sig som den innovative udbyder, der altid sætter brugeren og deres partnere i centrum - og som følger sine produkter helt til dørs.

Kontakter


Emner


IT