Colours of Harmony
Pressemeddelelse september 18, 2007 Hus og HaveNy farvekollektion fra Sadolin
To gange årligt lancerer Sadolin en ny farvekollektion ”Sadolin Colour Collection” med helt specielle farvetemaer udvalgt af vores eksperter fra Colour lab. Colour Lab er en gruppe af farveeksperter som arbejder sammen med nogle af Europas bedste designere og modeeksperter. Vort samarbejde med Colour Lab giver os mulighed for at ramme de aktuelle tendenser og trends med vores farvekollektioner.Efterårets kollektion ”Colours of Harmony” handler om personlig velvære, og er en farvekollektion som skaber harmoni i såvel rummet som sjælen og kroppen. Kollektionen tager sit udspring i den bølge af grøn bevidsthed, som bliver stærkere og stærkere for hver dag. Både når vi taler hverdagen, personlig pleje og ikke mindst det globale miljøansvar.
Kollektionens 6 temaer indeholder hver 3 særligt udvalgte kulører. De enkelte farvesammensætninger har til formål, at forstærke følelsen af ro, balance, sundhed, renhed, nærvær, energi eller blot give en beroligende fornemmelse.
Alle farver har fået harmoniske navne som f.eks. Yin, Spa, Tonic, Mineral, Yang, Wellness, Yoga Blue, Relax, Carpe Diem og Vitamin. Farverne kan ses i det smukke A-3 katalog med originale farveopstrøg og inspirationsbilleder.
Til kollektionen er der også skabt en kæmpe stencil i målene 125 x 100 cm. Motivet er den glade Buddha – som er symbolet på det, at være i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Understreg den harmoniske stemning med Buddha evt. malet op i guld eller sølv (Sadolin Sun & Moon maling) på en MDF plade eller direkte på væggen. Buddha stencil og Sadolin Colour Collection Harmony fås hos din Sadolin forhandler.
Næste Colour Collection udkommer forår 2008. De tre tidligere kollektioner kan også ses hos din Sadolin Forhandler.
Pressens medier kan rekvirere gratis Buddha stencil hos marketingkoordinator Lone Kisbye på mail: [email protected].
Billedmateriale findes på http://www.sadolin.dk/dk/news/Press/ - gå i billeddatabasen.
Kontakter
Lone Kisbye
Sadolin Farver A/S✉ lone.******************** Vis...
☎ +45 3********** Vis...
http://www.sadolin.dk
Emner
Hus og Have