PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/coaching-som-ledelsesv%C3%A6rkt%C3%B8j-3447

Coaching som ledelsesværktøj

Pressemeddelelse november 22, 2006 Uddannelse

Lederudvikling

Probanalogo
Hvad er coaching?
Coaching er et begreb fra elitesporten. Det bygger på troen på, at bedre resultater skabes ved at fokusere på idrætsudøverens oplevelse af det, der fungerer og se på vedkommendes egne idéer til at forbedre præstationen. Tesens holdbarhed er efterhånden veldokumenteret. Coaching er blevet et efterstræbt ledelsesværktøj i erhvervslivet som Probana uddanner ledere og medarbejdere i. Coaching er i dag en model for mange danske virksomheder i forbindelse med den lærende organisation og processerne omkring denne organisationsfilosofi. Coaching er derfor et vigtigt ledelsesværktøj at have kendskab til.

Coaching i erhvervslivet kan anskues fra to vinkler:

1. "Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem"
Whitmore, J. (1996): Coaching på jobbet. Industriens Forlag, s. 12.

2. "Coaching er en måde at arbejde med mennesker på, som gør dem mere kompetente og tilfredse, så de bliver i stand til i større grad at bidrage til deres arbejdsplads og opfatte deres egen indsats som meningsfyldt"
Flaherty, J. (1999): Coaching., Børsens Forlag, s. 19.

Det første citat lægger vægt på præstationsoptimering og taler til arbejdsgiveren. Det andet citat omhandler tilfredshed og meningsfuldhed for medarbejderen. Citaterne viser, at det fordelagtige for arbejdsgiveren og medarbejderen ikke behøver være modstillet. Tanken har vundet indpas i erhvervslivet parallelt med HRM og det er derfor Probana sætter fokus på coaching. At skyde penge i trivsel og bløde værdier er ikke spild af ressourcer. Det er en investering. Coaching gavner såvel medarbejder som virksomhed.

Coaching er et projekt mellem to ligeværdige partnere. Via et aftalt tidsbegrænset og konstruktivt forløb af samtaler forsøger coachen og den coachede at finde ressourcer hos medarbejderen. Han/hun rustes til bedre at imødekomme en konkret opgave eller et ønsket udviklingsmål. Medarbejderens iboende potentiale skal frem til fordel for både medarbejder og organisation. Coaching siges at adskille sig fra undervisning og instruktion. Disse består nemlig i stor udstrækning af envejskommunikation og har et ulige magtforhold. Coaching er ligeværdigt og dialogisk.

Udover medarbejderudvikling kan coaching anvendes i forbindelse med fx motivation, udviklingssamtaler og bedømmelse, problemløsning, internt samarbejde, gruppearbejde, planlægning og opfølgning, hvilket du som deltager i uddannelsen vil få kendskab til.

Vil du vide mere, og er du interesseret i at følge Probanas anerkendte Coach-uddannelse så klik ind på: www.probana.com eller ring på tlf: 45 76 58 58 .

Kontakter


Emner


Uddannelse