Coaching som ledelsesværktøj

Noget af det første man som coach skal tage stilling til er den person, der sidder overfor én. Ens umiddelbare intuition vil ofte sige en del omkring det forhold man kan opbygge til personen. Coachen har, i lighed med coachee, bagage med som kan influere på relationen til den, der sidder overfor en. Derfor må man først og fremmest tage stilling til om man er den rigtige person til at coache vedkommende. Forestil dig, at coachee minder urimelig meget om din gamle dansklærer, der altid trynede dig og de andre elever i skolen. Ville du kunne formå at være neutral og fordomsfri overfor vedkommende?

Udarbejdet af PROBANA Business School

Det kan være vigtigt at være ærlig overfor sig selv, ikke mindst af hensyn til coachee. Såfremt man ikke føler, at man kan opretholde sin neutralitet er sandsynligheden for et godt forløb for begge parter på et meget lille sted. Eksistentiel psykologen Jerome Yalom beskriver dette dilemma i sin bog 'kærlighedens bøddel', hvor han netop får en klient som han afskyr af personlige årsager. Dette sætter terapeuten, men også coachen i et dilemma af den grimme slags. Yalom ender med at tage kampen op og får i sidste ende modificeret, ja faktisk vendt sit syn på denne person. Dette siger noget om, at ligeså vel som det kan være en stor udfordring, i visse tilfælde for stor en udfordring at sidde overfor en person, som man afskyer, ligeså stor værdi og læring kan der være heri, såfremt man overkommer sine forbehold.   

Nogle coaches er i den fordelagtige situation, at de kan vælge, hvem de ønsker som coachee, eller i hvert fald fravælge de coachees, der potentielt udfordrer egen evne til neutralitet i en grad, der ikke er udholdelig. Andre, eksempelvist den i virksomheden internt ansatte coach, har som oftest ikke selv valgmulighed når det kommer til klienter, idet disse ofte er henvist fra andre steder i virksomheden. 

En stor udfordring for den interne konsulent bliver derfor at forholde sig neutral til alle ansatte og alle afdelinger. Der kræver opbyggelse af en vis legitimitet og en troværdig neutral position, således at man kan bevæge sig fra gruppe til gruppe uden problemer hermed. Læs mere om Probanas Coach uddannelse, som vil give dig værktøjer og teoretisk viden i forhold til at coache i virksomhedssammenhænge - Youtube: PROBANA - Coach

En anden udfordring i den henseende er at opbygge og opretholde et tillidsfuldt forhold.

Det er ekstremt vigtigt, at der er et tillidsfuldt forhold mellem coach og coachee for at opnå et miljø hvor læring og udvikling via coaching er ladesiggøreligt - det er grundlaget for, at vi som mennesker har lyst til at dele viden og oplysninger med andre mennesker. Tillidsforholdet kan siges at gå begge veje og være i begge parters interesse. Dette skyldes at coachen også skal føle at det er et trygt miljø, hvor han/hun kan være ærlig og melde klart ud, eksempletvist hvis coachen løber tør for energi eller føler usikkerhed over situationen. Da er det vigtigt, at også coachen har mulighed for at melde ud om dette og eventuelt udbede sig tid eller time-out til at overveje sit næste 'træk'.

Men hvad er tillid, og hvordan kan denne opbygges? Som udgangspunkt hænger begreberne tillid og troværdighed tæt sammen. Forudsætningen for at kunne nære tillid til andre mennesker, i forhold til det de siger eller gør, er, at vi finder dem troværdige. Tillid defineres på mange forskellige måder, vi har nedenstående givet to eksempler på, hvordan tillid kan defineres.

Den første er udfærdiget af Georg Simmel, og stammer fra Bodil Kraghs artikel "Tillid og troværdighed i et formidlingsperspektiv".

”Tillid som hypotese om fremtidig adfærd, som er sikker nok til, at man kan basere praktisk handlen på den, er som hypotese tilstand mellem viden og ikke-viden om menneskene. Den fuldt ud vidende behøver ikke nære tillid, den helt uvidende kan fornuftigvis ikke en gang nære tillid”.

Det andet eksempel, som vi har valgt, er Bodil Kraghs egen definition af tillid, der er som følger ”At nære tillid er at tro på nogen eller noget på trods af usikkerhed”.

Det er vigtigt for begge parter, at der er opbygget en gensidig tillid. For coachen kan tilliden også være med til at hjælpe med at bevare et professionelt forhold, hvor coachen kan bevare tillidsforholdet uden at give falske forhåbninger om, hvad der kan opnås under coachingforløbet, uden at coachen overtager klientens problemer.

Tillid er med til at opbygge relationen mellem coach og coachee, men kan mistes i en brøk af et sekund, hvis en part træder ved siden af. Det er derfor uhyre vigtigt, at man som coach er sig bevidst om sit ansvar og den fortrolighed, der er en del af forholdet mellem de involverede parter. Vi har tidligere set på etikken vedrørende coaching og det etiske aspekt kan spille en stor rolle for coachingen. Man kan som coach risikere at komme i besiddelse af nogle oplysninger, der kan sætte en i en klemt situation. Her bliver man nødt til at overveje sit etiske standpunkt, ligesom det kan blive nødvendigt at overveje retslige forhold (Læs mere om dette på Probanas Coach uddannelse her: PROBANA - Coach.

På modul 1 (PROBANA - Coach) præsenteredes forsvarsmekanismer, hvor disse primært blev tænkt og anvendt i forhold til coachee. Men forsvarsmekanismer kan selvfølgelig gøre sig gældende hos begge parter og som coach er det relevant at tage højde for sine egne forsvarsmekanismer og reaktioner. Det vil sige vende blikket ind ad og reflektere over egne reaktioner og følelser.

I den terapeutiske samtale er der stort fokus på overføring og modoverføring, som i lighed med forsvarsmekanismerne er begreber, der stammer fra Freuds psykoanalyse. Overføring handler om at klienten tager nogle erfaringer og følelser fra sin fortid med ind i forholdet til terapeuten. Freud er især kendt for sin teori om Ødipus-komplekset og i forbindelse med denne, kan klienten eksempeltvist tænkes at tage nogle uforløste følelser overfor sin mor og eller far med ind i den terapeutiske relation. Her er det uhyre vigtigt, at terapeuten er meget bevidst om disse overføringer og forholder sig til dem, og søger at rumme dem på en hensigtsmæssig måde. Dette kan ses i lighed med projektiv identifikation, hvor klienten også fører nogle følelser over på terapeuten og denne indtager en rummende 'container' funktion.

Disse følelser, der overføres kan være alt fra forelskelse til regulært had og som terapeut skal man være obs på disse, samt sin egen reaktion herpå. I lighed hermed kan også coachen risikere at befinde sig i en situation, hvor klienten, i dette tilfælde coachee, søger at overføre eller projicere nogle følelser, holdninger eller andet over på coachen. I disse situationer bliver coachens neutralitet i høj grad udfordret og sat på en prøve. Vigtigheden af at være opmærksom på disse forhold kan ikke understreges nok, idet coachen selv også skal passe på sig selv og kan blive meget påvirket af de følelser, der risikeres overført. Netop herfor kan det være frugtbart at sørge for at man som coach, hvad enten man arbejder som intern eller ekstern coach har mulighed for og adgang til supervision eller regulær coaching selv, hvor man kan få vendt og drejet de forhold, der påvirker en i coachingrelationen.

Hvis du er i tvivl om uddannelsen er noget for dig, så kontakt en af PROBANAs konsulenter for at få bedre indblik i dine muligheder, eller tilmeld dig direkte på PROBANA - Coach eller tlf. 45 76 58 58.

Følg os på: PROBANA Facebook, PROBANA LinkedIn, PROBANA Twitter, PROBANA Google+ eller PROBANA YouTube-video

Emner