PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/coaching-i-forbindelse-med-fusioner-6605

Coaching i forbindelse med fusioner

Pressemeddelelse februar 6, 2009 Uddannelse

Mange virksomheder oplever i dag, som følge af finanskrisen, omstruktureringer, nedskæringer og fyringer. Virksomheder vælger derfor i stigende grad at fusionere med andre virksomheder med håb om økonomiske fordele. Fusioner betyder generelt, at forskellige virksomhedskulturer, værdisæt og samarbejdsmetoder mødes, og sammen skal udvikle én ny virksomhed med fælles mål, værdier, rutiner m.m. Især gruppecoaching har vist sig effektiv i forbindelse med sammenlægninger, idet medarbejderne i fællesskab skal arbejde hen i mod ét fælles værdisæt

Probanalogo
Logo

Coaching som metode

Overordnet set er coaching et tidsbegrænset projekt, der foregår mellem ligeværdige partnere. Via et aftalt og konstruktivt forløb af samtaler forsøger coachen og den coachede sammen at finde ressourcer hos medarbejderen til at imødekomme en konkret opgave eller et ønsket udviklingsmål.

Det drejer sig altså om at finde medarbejderens iboende potentiale frem til fordel for såvel medarbejderen som organisationen.

Nye krav til medarbejderne

I forbindelse med sammenlægninger er der ofte behov for, at medarbejderne besidder en vis grad af omstillingsparathed og forandringsparathed. De fleste er vant til deres egen måde at løse opgaver på, og kan derfor ikke være sikker på, om den måde, hvorpå man har løst opgaven, var den mest hensigtsmæssige. Derudover kan mange føle sig stresset over at skulle fusioneres med en anden virksomhed, idet de måske ikke ved, hvad formålet med sammenlægningen er. Coaching er i denne forbindelse en strategi, der kan hjælpe personen / afdelingen til at løse opgaver på basis af egne evner og potentialer med det formål at udvikle personen eller afdelingens evner til at handle reflekteret og selvstændigt.   

Gruppecoaching

Førend man starter på et gruppecoachingforløb, er det vigtigt at afklare og definere, hvad man ønsker at arbejde med for at sikre et konstruktivt forløb. Målet kan eksempelvis være at komme frem til en ny række fælles værdier i den sammenlagte virksomhed, eller et ønske om at få afklaret strukturelle problemer mellem de nye sammenlagte afdelinger.

En systemisk coach kan hjælpe gruppen af medarbejdere (eksempelvis en sammenlagt afdeling) til at finde ud af, hvilke forventninger hver især har til samarbejdet, og hvordan det enkelte gruppemedlem ønsker at bidrage. Der fokuseres på relationerne og helheden frem for den enkelte medarbejder i afdelingen.

Coaching som et udviklingsværktøj

Aktiv Kurser / Probana Management udbyder Coach-uddannelse (COU), der fokuserer på coaching ud fra et systemisk perspektiv - en tilgang, der i de seneste år har revolutioneret erhvervslivet verden over.

Coach-uddannelsen retter sig mod erfarne personaleansvarlige, ledere og konsulenter, der arbejder i/med moderne organisationsudvikling, ledelse og HRM i private og offentlige virksomheder.

Læs mere om COU på www.probana.com/cou. De er endvidere altid velkommen til at kontakte Aktiv Kurser / Probana på tlf. 45 76 58 58.

Kontakter


Emner


Uddannelse