PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/club-st%C3%B6j-helt-ny-elektronisk-scene-p%C3%A5-skive-beach-party-i-samarbejde-med-present-aarhus-6695

Club Stöj - Helt ny elektronisk scene på Skive Beach Party i samarbejde med Present Aarhus

Pressemeddelelse februar 26, 2009 Musik

- Med bl.a. Steve Angello og Sebastian Ingrosso der var hovednavn til Sensation White i Parken

For at imødekomme den stigende efterspørgsel på elektronisk musik, der i høj grad har præget den danske musikscene det seneste år, har Skive Beach Party i tæt samarbejde med Present Aarhus, etableret en helt ny spændende scene hvor vi præsenterer en perlerække af såvel danske som udenlandske elektroniske acts.

Den nye scene er placeret i et stort mørkelagt telt med plads til godt 2.000 festivalgæster. Present Aarhus vil sammen med deres samarbejdspartnere sørge for at teltet omdannes til en tjekket club, fyldt med dekorative visuelle effekter og det nyeste indenfor lyd og lys.

Den nye scene har fået navnet Club Stöj, og her vil der alle dage, være svedige beats helt frem til kl. 03.

I Club Stöj kan du bl.a. glæde dig til at opleve: Axwell (S), Sebastian Ingrosso (S), Steve Angello (S), Ministry of Sound featuring Dom Chung & Mutiny (UK), Mike Sheridan, Lulu Rouge Live, Djuna Barnes, Morten Breum, KATO, Rune RK, Loco, Helmuth Kool, Filur, Flip, Wanking Experience DJ's og DJ Waqar.

Skive Beach Party har i forvejen offentliggjort, at Tiësto spiller til dette års festival, så der er virkelig lagt op til en festival der med det nye Club Stöj tiltag, imødekommer den stigende interesse for elektronisk musik på fornemste vis.

Skive Beach Party finder sted den 3.4.5.6. juni - Læs, se og hør meget mere på www.skivebeachparty.dk

Kontakter


Knud Bjerre

Musik booker og PR ansvarlig
Skive Festival
knud@**************** Vis...
20961*** Vis...

Emner


Musik