Clickski.com byder op til priskrig på skirejser
Pressemeddelelse september 2, 2004 LivsstilOvervældende interesse for lavpris-skiferier
Danske skiturister viser en overvældende interesse for at komme billigt på skiferie. ClickSki.com Danmarks første lavprisrejsebureau inden for alpine skirejser har mindre end 14 dage efter åbning haft besøg af mere end 50.000 nysgerrige skiløbere på hjemmesiden.
ClickSki.com har åbnet en priskrig på skiferier og lover Europas billigste priser på skirejser til de populære destinationer i Alperne og Norge. Våbnet er kvalitetsrejser uden fordyrende mellemled og med selvbetjening via email og skirejsebureauets hjemmeside, som man kender det fra for eksempel Ryanair og Easyjet.
Det har vist sig, at danskerne ikke er betænkelige ved at bruge Internettet til at købe deres skirejse. Mange skiturister har allerede bestilt skiferien hos ClickSki.com, som åbnede den 19. august, og den store interesse for lavpris-skiferier har været overvældende for den nye aktør på markedet.
Der har været en helt fantastisk interesse for ClickSki.com, som overstiger selv vores vildeste forhåbninger. Det gør os endnu mere sikre på, at danskerne er trætte af, at det er så dyrt at tage på skiferie. Og det er vi glade for at kunne lave om på, siger business manager Paul Heinrichsen fra Clickski.com.
Italien på vej
Målgruppen for ClickSki.com er især skiturister, som er vant til at rejse på skiferie og ikke behøver hjælp fra guider eller personlig betjening til at udvælge rejsemålet. Både unge, familier og ældre er blandt virksomhedens første kunder.
På grund af storindkøb kan ClickSki.com sælge overnatninger langt billigere, end hvis man selv arrangerer skirejsen. Udover hotel, lejlighed eller hytte kan man også bestille en pakke med både liftkort og ski, så alt er klar ved ankomst til skisportsstedet.
ClickSki.com udvider hele tiden antallet af rejsemål og overnatningsmuligheder. Blandt andet kommer Italien snart på programmet. I første omgang sælges rejsepakkerne som kør-selv-ferier, men inden længe bliver det også muligt at købe fly- og busrejser.
For yderligere information kontakt:
Business manager Paul Heinrichsen
Email: [email protected]
Tlf.: 86 325 325
Web: www.clickski.com
Kontakter
Emner
Livsstil