PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/claudia-rex-og-martin-coops-lancerer-nyt-t%C3%B8jm%C3%A6rke-16083

CLAUDIA REX OG MARTIN COOPS LANCERER NYT TØJMÆRKE

Pressemeddelelse juli 2, 2013 Mode

Claudia Rex – kendt fra bl.a. "Vild med dans" – har sammen med sin kæreste Martin Coops designet og produceret en ny tøjserie under navnet "Zentiment". Ideen har været at skabe en hel tøjserie med fokus på kombinationen af moderne snit, bevægelsesfrihed og en radikal ny tilgang.

Zentiment 01

"Martin og jeg elsker begge to at bevæge os og vi har dyrket sport på højt plan hele livet. Desværre findes der meget lidt tøj, som både er lækkert at have på, har et moderne snit og som man kan bevæge sig frit i og føle sig godt tilpas i. Efter at have brugt lang tid på at lede tænkte vi i stedet – det laver vi da selv! Og nu er vi efter 2 års arbejde klar med vores kollektion. Vi er meget glade."

Tøjet er produceret i Thailand.

"Vi var der i to måneder i forbindelse med Martins egen tøjlinje for Team JiYo. I Thailand fandt vi stor forståelse og evne til at virkeliggøre den her linje. Så det har været en stor oplevelse. Vi elsker Thailand og har tilbragt meget tid sammen der, så det var et naturligt valg for os."

Som en ekstra detalje er tøjet designet, så det dækker flere størrelser. Tøjet er "one size" – så "loose" at det fint dækker flere størrelser. Hvis der er stof til overs kan det typisk tages en ekstra gang rundt om kroppen eller justeres med en snøre. Der er lagt vægt på enkelhed og på, at tøjet hviler i sig selv. Der er hverken print eller synligt logo og farverne er enkle og afdæmpede.

"Det var vigtigt for os at være tro mod zen delen af navnet. Vi har lavet en virkelig fin kollektion synes jeg og udover enkelheden tror jeg også godt man kan se både verdens storbyer og østen i tøjet. Det løse snit i halsen er blevet lidt en signatur-ting for claudia, mens jeg har fokuseret meget på herre kollektionen.” udtaler Martin.

Tøjet kan købes nu på Youtube: www.zentiment.dk og kommer ud i butikkerne i løbet af juli måned.

Se mere på www.zentiment.dk eller youtube (http://www.youtube.com/watch?v=R2GF_WV6MIA&hd=1

)

FAKTA

ZENTIMENT
Zentiment er en kombination af ordene "zen" og "sentiment". Ordet "Zen" er den japanske udtale af det kinesiske "chán" som igen er a er afledt af ordet "dhyana" fra sanskrit som betyder "absorbering" eller "meditativ tilstand". Resten af ordet er hentet fra det engelske "sentiment", som kan oversættes med "følelse" eller "stemning".


CLAUDIA REX
Claudia Rex er en dansk danseinstruktør, model og tøjdesigner. Claudia er nok mest kendt i den brede offentlighed som professionel danser og danselærer i TV programmet "Vild med Dans". Her han hun siden 2009 været dansepartner med Basim, Patrik Wozniacki, Patrick Nielsen og senest med Bingo Banko-vært Joakim Ingversen, med hvem hun desuden vandt konkurrencen.

Udover dansen er Claudia uddannet tøjdesigner fra Københavns Mode og Designskole og indehaver af hendes eget tøjmærke "Claudia Rex".

Claudia Rex og Martin Coops har dannet par siden 2009.


MARTIN COOPS

Martin Coops er direktør for performancevirksomheden Team JiYo. Martin er elite sportsmand, stuntman og model og har medvirket i adskillige reklamer, tv-programmer, musikvideoer mm.

Martin startede Team JiYo tilbage i 2002, som sidenhen er blevet kåret flere gange for at være Danmarks bedste performance- og showvirksomhed. Han har optrådt flere gange for det danske kongehus og er pioner indenfor parkour og freerunning, som han har startet i Danmark.

Martin Coops har designet verdens største Parkour Park: "JiYo Parken" (budget ca. 2,5 mio.) beliggende i Ørestaden i København. Sidenhen har han designet flere bevægelsesparker i Skandinavien og samarbejdet med flere fremtrædende arkitekter – bl.a. Bjarke Ingels. Ved EXPO2010 i Shanghai deltog Martin i åbningen af den danske pavillon "Welfairytales".

Martin har vundet talentprogrammet Scenen Er Din, nåede ubesejret til finalen i DR´s ”Høvdingebold” og har haft stor betydning for den danske bevægelsesscene i Danmark.

Emner


Mode