PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/chili-og-blues-6311

Chili og Blues

Pressemeddelelse december 3, 2008 Kultur

En anderledes julepakke til Danmarks socialt udsatte

Årets julepakke fra Landsforeningen af VæreSteder til brugerne af væresteder for socialt udsatte er 'Chili og blues'.

Julemåneden igennem vil Ole Friis Band turnere til 11 byer med chili con carne og svedig blues. Med julegaven sætter LVS streg under, at værestederne også står for fællesskab og kulturelle oplevelser.

Sekretariatschef i LVS Cliff Kaltoft:

"Vi har alle glæde af oplevelser og kulturelle tilbud, og det er ikke noget, der ændrer sig, fordi man havner i en social udsat situation. Gode oplevelser i fællesskab med andre kan inspirere og være det friske pust, der nogle gange giver nye perspektiver på tilværelsen."

Ideen til koncertturnéen blev født, da LVS i sommer havde mellem 800 og 1000 socialt udsatte idrætsudøvere samlet til koncert på Odense Cyklebane.

'Chili & blues' rammer følgende byer:

Nykøbing Falster 25. november
Næstved            26. november
Odense             2. december
Brønshøj            3. december
København         4. december
Esbjerg               8. december
Vejle                  9. december
Fredericia           10. december
Århus                 16. december
Randers             17. december
Aalborg              18. december

Se hele turnéplanen på den vedhæftede plakat.

Landsforeningen af VæreSteder repræsenterer mere end 100 væresteder og har kontakt til op mod 14.000 socialt udsatte værestedsbrugere over hele landet. Læs mere på www.vaeresteder.dk

Kontakter


Nico Hansen

Konsulent
Landsforeningen af VæreSteder
nico.*********** Vis...
61208*** Vis...

Emner


Kultur