PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/carlos-sastr%C3%A9-henter-hj%C3%A6lp-i-danmark-6952

Carlos Sastré henter hjælp i Danmark

Pressemeddelelse april 18, 2009 Sport

Sastré laver aftaler med kropsbehandler fra det danske Nordic Sportscenter. Massagen skal sikre den Spanske Tour De France vinder hurtig og optimal restitution i de hårde etapeløb.

Sidste års vinder af Tour De France, Carlos Sastré, slipper ikke helt kontakten til det Danske, selvom han efter sidste sæson forlod de danske team CSC Saxo Bank, og i denne sæson kører for det Spanske Cervélo TestTeam.
Carlos Sastré og Cervélo TestTeam har hentet  assistance hos det danske Nordic Sportscenter.
Team’et har til de store cykelløb i år, Giro d’Italia, Tour De France samt enkelte klassikere og mindre etapeløb lavet aftale om behandlinger af Nordic Sportscenter’s Kropsbehandler, Kenneth Ellefsen.

Carlos Sastré stiftede bekendtskab med Kenneth’s kundskaber hos Team CSC Saxo Bank, hvor Kenneth Ellefsen tidligere har behandlet ryttere.

”Vi kan da ikke undsige os for en vis portion stolthed, når en af verdens bedste cykelryttere, og oven i købet sidste år vinder af Tour De France, søger rådgivning hos os. Det er jo et tegn på, at der er opmærksomhed og accept af vores tanker og ideer, omkring alle de elementer der skal være på plads for at præstere på højt niveau.” siger Tonny Maak, direktør i Nordic Sportscenter.

Behandlingerne er en kombination af funktionel kropsbehandling, det såkaldte Body-SDS behandlingssystem, Dybdegående fysiologisk massage og Sportsmassage, som alt sammen bidrager til hurtigere restitution og mental opladning til næste dags strabadser på cyklen.

Om Nordic Sportscenter ApS
Nordic Sportscenter vejleder og behandler eliteudøvere, motionister og andre der er i gang med, eller ønsker en aktiv livsstil . NSC kompetencer omfatter træning, kost,  skadesbehandling eller forebyggelse, samt medicinsk operation.
Læs mere på www.nordicsportcenter.dk
Yderligere information kan fås hos direktør Tonny Maak, Nordic Sportscenter, på telefon 2288 7593

Kontakter


Emner


Sport