PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/cardblanc-et-nyt-servicekoncept-til-hoteller-og-hotelg%C3%A6ster-147

CardBlanc -et nyt servicekoncept til hoteller og hotelgæster

Pressemeddelelse juni 10, 2003 Multimedier

Pressemeddelelse København, maj 2003/CardBlanc I/S


CardBlanc
- et nyt servicekoncept til hoteller og hotelgæster i København!

CardBlanc bygger på et internationalt gennemtestet koncept, som er en stor succes på en lang række hoteller i New York, Amsterdam, Barcelona, Wien og Moskva. Her bruger turister og forretningsrejsende flittigt de små informative kort som en guide til livet i byen. CardBlanc giver nemlig den rejsende et rigtig godt overblik over alt fra restauranter og museer til diverse seværdigheder og shoppingsmuligheder. CardBlanc højner således hotellets serviceniveau væsentligt, samtidig med at konceptet i praksis letter receptionspersonalets arbejde. På hotellet har personalet nu et konkret serviceværktøj, når de anbefaler Københavns forskellige muligheder til hotelgæsten. ung

Håndpluk din egen turistinformation!
Kortene er ophængt på en lettilgængelig dispenser i hotelreceptionen. På dispenseren er de små kort arrangeret i forskellige farvekategorier alt efter serviceydelsens karakter, så den rejsende lynhurtigt kan håndplukke sit helt eget CardBlanc sæt.

Ingen vildfarne turister!
CardBlanc er lette at have med rundt i byen. De har kreditkort størrelse, så man nemt kan have dem i sin pung eller baglomme. På bagsiden er der tilmed et lille bykort, der illustrerer placeringen af den pågældende vare eller serviceydelse. Og hvis man ikke selv kan finde vej, kan man jo altid række kortet til taxa eller buschaufføren!

Kortene giver CardBlanc brugeren overblik, inspiration og flere penge på lommen!
Brugen af CardBlanc kort betyder nemlig kontante fordele på alverdens attraktioner. Restauranter kan for eksempel byde på en gratis velkomstdrink, butikker kan give en særlig CardBlanc rabat  og museer kan lokke med en gratis rundvisning, alt sammen mod aflevering af CardBlanc kortet. Mulighederne for bonus og tilbudsordninger er uendelige og til fordel for alle: CardBlanc brugeren oplever en kontant fordel ved brug af kortet, mens annoncøren konkret kan måle sin annonces effekt på antallet af returnerede CardBlanc kort. Annoncøren har ydermere den fordel at det enkelte kort altid håndplukkes af en interesseret rejsende, og annoncørens information ryger derfor automatisk direkte i hænderne på målgruppen.

CardBlanc byder på fordele for alle: både hotel, gæst og annoncør har glæde af konceptet!

-Annoncørens tilbud stiles direkte til målgruppen og effekten af CardBlanc kan nemt måles
-Rejsende får overblik og inspiration via CardBlanc kortene og rabat overalt i byen
-CardBlanc letter receptionspersonalets arbejde og højner hotellets serviceniveau

Det er jo altid dejligt, når ingen behøver at gå sultne fra bordet, og det kan derfor heller ikke undre at konceptet allerede er en succes. CardBlanc har for længst indgået eksklusiv aftaler med en lang række begejstrede hoteller, og annoncørerne vil også meget gerne nå at komme med på bølgen her på nippet til årets største turistboom.


Initiativtagerne bag CardBlanc
Cardblanc’s to initiativtagere, brødrene Jan og Lars Schmidtsdorff, er yderst tilfredse med den meget positive modtagelse af det nye koncept, som de møder overalt i byen. Men for dem kommer det nu ikke som den store overraskelse. Jan er markedschef og har i den forbindelse rejst Europa tyndt gennem en årrække. Som travl forretningsrejsende er han efterhånden selv blevet superbruger af CardBlanc konceptet i udlandet. Jan var derfor bestemt ikke bleg for at satse på konceptet i Danmark  han kunne da virkelig ikke se, hvorfor rejsende i København dog skulle snydes for sådan en eminent service!
CardBlanc’s anden initiativtager, Lars, har også rejst verden tynd, ikke som marketingschef, men derimod som kok, receptionist, guide, dykkerinstruktør, destinationschef – you name it. Lars har arbejdet med turister gennem en årrække og på næsten alle tænkelige leder og kanter og han har derfor stor erfaring med rejsendes gøren og laden. Lars var derfor lige så begejstret for CardBlanc idéen som bror Jan, og det kan de københavnske hotelejere, turister og annoncører jo i dag kun prise sig lykkelige for!


For yderligere information, billedmateriale eller kort eksempler:
Kontakt CardBlanc på telefon 70 27 00 40 eller mail til; [email protected]

Kontakter


Emner


Multimedier