PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/campister-st%C3%B8tter-hjertearbejde-8435

Campister støtter hjertearbejde

Pressemeddelelse november 18, 2009 Turisme

Hjerteforeningen fik for 3. år i træk overrakt 150.000 kroner fra DK-CAMP og campingpladserne under DK-CAMP.

PB100284

Et samarbejde mellem campingorganisationen DK-CAMP og Hjerteforeningen, der blev indledt i 2007, resulterede i, at organisationen igen i år kunne overrække en check på 150.000 kroner til Hjerteforeningen.

En række campingpladser under DK-CAMP har deltaget aktivt i arbejdet på at indsamle penge til Hjerteforeningen.

I St. Bededagsferien afholdt campingpladserne således den såkaldte Campusdag med en lang række aktiviteter, bl.a. ”Hjertestafetten” et cykelløb i Nordjylland, alt med fokus på det hjertesunde liv og det arbejde Hjerteforeningen udfører for at bekæmpe hjertekarsygdomme. Gennem hele sommersæsonen har de enkelte campingpladser lavet utallige arrangementer til fordel for foreningens arbejde.

- Knap 325 af landets 480 campingpladser er medlemmer af vores organisation. Dermed har vi en helt unik kontaktflade til mere end en kvart mio. danske campister, siger formanden for DK-CAMP, Preben Christensen.

- Som organisation kan vi derfor være med til effektivt at støtte Hjerteforeningens arbejde og dermed forskningen i hjerte- karsygdomme, og måske kan vi være med til at hjælpe nogle mennesker til et sundere liv.

Ved DK-CAMPs landsgeneralforsamling i Odder modtog Hjerteforeningens markeds- og erhvervskonsulent, Tim Boye Jensen, checken på de 150.000 kroner med udtalt taknemmelighed.

- 150.000 kroner er mange penge for en organisation som vores, der udelukkende eksisterer af private midler.

Tim Boye Jensen understregede, at mere end 60 procent af alle indsamlede midler går direkte til forskning, og at samarbejdet med DK-CAMP er vigtigt for en godtgørende organisation som Hjerteforeningen.

Billedtekster:

Øverst: Bestyrelsesmedlem og campingpladsejer Niels Gaj Nielsen overrækker på vegne af DK-CAMP checken på 150.000 kroner til Tim Boye Jensen fra Hjerteforeningen.

Nederst: Fra cykelløbet "Hjertestafetten".

Emner


Turisme