PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/campister-giver-142-000-kr-til-hjerteforeningen-17101

Campister giver 142.000 kr. til Hjerteforeningen

Pressemeddelelse november 13, 2013

Camping og et sundt hjerte går godt i spænd sammen. Derfor donerer Danmarks største sammenslutning af campingpladser, DK-CAMP, for syvende år i træk et stort beløb til Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen

Beløbet, som DK-CAMP i år kunne overbringe til Hjerteforeningen, var på 142.000 kr. Beløbet er dels doneret af DK-CAMP, der er en sammenslutning af mere end 310 danske campingpladser, og dels indsamlet gennem en række spændende aktiviteter for campister og andre interesserede ude på campingpladserne. For eksempel har frivillige fra Hjerteforeningens lokalafdelinger målt blodtryk og tjekket campisternes generelle sundhedstilstand. Desuden har mange campingpladser gennem sæsonen arrangeret cykelløb, vandreture, løb og solgt Hjerteforeningens produkter i butikkerne m.m.

”Vi har hvert år kontakt til mere end 250.000 mennesker ude på vores campingpladser. Knap 2 mennesker dør hver time af hjerte-/karsygdomme. Ved at bakke op om Hjerteforeningen, er vi med til at forebygge hjerte-/karsygdomme og dermed være med til at hjælpe vores campister til at leve et sundere liv ”, siger Lars Brandt, Ertebølle Strand Camping og formand for DK-CAMP’s Hjerteudvalg.

Campingpladser har en hjertestarter
En meget vigtig del af DK-CAMP’s samarbejde med Hjerteforeningen er at udbrede hjertestartere på campingpladserne. Således har mere end halvdelen af DK-CAMP’s campingpladser i dag en hjertestarter. Det er med til at skabe tryghed hos campisterne og lokalbefolkningen, når de ved, at der en hjertestarter i nærheden.

Checken med de 142.000 kr. blev overrakt til Hjerteforeningens repræsentant Tim Boye Jensen på DK-CAMP’s landsgeneralforsamling i Fuglsøcentret i Knebel på Djursland 8. november 2013.

Checken blev overrakt af Lars Brandt, formand for DK-CAMP’s Hjerteudvalg (th) (se billede).

Vil du vide mere?
Kontakt DK-CAMP-sekretariatet, 7571 2960 eller Lars Brandt, formand for DK-CAMP’s Hjerteudvalg, 2117 2967.

Det hjælper at støtte Hjerteforeningen
Det kan bl.a. ses af, at det antal mennesker, der dør af Hjertekarsygdomme i Danmark er faldet markant over de seneste år.

Ikke fordi befolkningen generelt lever meget sundere, men fordi lægerne er blevet meget dygtigere til at redde patienter, der kommer på hospitalet med hjerteproblemer. Og da Hjerteforeningen er medfinansierende på 50 % af al hjertekar-forskning i Danmark - med mere end 25 mio. kr. årligt - kan Hjerteforeningen tage en stor del af æren.

DK-CAMP har i alt doneret 1 ¼ mio. kr. til Hjerteforeningens arbejde de seneste 7 år.