PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/campingpladserne-st%C3%A5r-klar-med-gode-tilbud-hvis-l%C3%A6rerne-lockoutes-15411

Campingpladserne står klar med gode tilbud, hvis lærerne lockoutes

Pressemeddelelse marts 26, 2013 Turisme

Mange af landets børn står i næste uge uden pasning, hvis lærerne bliver ramt af lockout. Men netop den ekstra, ufrivillige frihed kan være en kærkommen lejlighed til, at børnefamilierne og bedsteforældrene tænker alternativt, og får vendt situationen til en positiv oplevelse. DK-CAMP’s 310 campingpladser har ekstra gode tilbud efter påske på ophold i en lækker og opvarmet hytte.

Mange danske familier ved desværre ikke, hvad det vil sige at campere. Men det kan de få mulighed for at prøve af efter påske, hvis lærerne rammes af lockout. For mange campingpladser er ugerne efter påske traditionelt ikke så travle. Derfor er der gode tilbud til dem, der har mulighed for at benytte sig af dem.

”På mange af DK-CAMP’s campingpladser, kan man leje en fuldt moderne og opvarmet hytte for under 2000 kr. til 4 personer i 3 eller 4 dage. Mange af campingpladserne byder på inden- og udendørs aktiviteter fx vand- og legelande. Det er en god mulighed for at prøve campingferie af til billige penge”, siger Preben Christensen, der står i spidsen for DK-CAMP.

Giv børnene en ”bonusferie”
Preben Christensen synes, at det er en oplagt mulighed for de bedsteforældre, der har tid og lyst til at tage deres børnebørn med på en ”bonusferie”. Det kan endda være til en egn, hvor de ikke har været før, men som de måske længe har ønsket sig at besøge. Derved erstattes den ufrivillige ferie fra skolen med undervisning ude i det virkelige liv. Samtidig kan den negative oplevelse, og de bekymringer som forældrene har haft i forbindelse med den forestående lockout, opleves som et kærkomment pusterum for familien. Det er altså aldrig skidt uden, at være godt for noget.

Find et godt tilbud
På DK-CAMP’s hjemmeside – www.dk-camp.dk – finder du link til foreningens 310 campingpladser. Her er du sikker på at finde en campingplads med et godt tilbud på en miniferie, der vil bringe familien eller generationerne tættere sammen, og som de vil snakke om mange år fremover.

Vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Preben Christensen, 4045 6306 eller Hans Jakobsen i DK-CAMP-sekretariatet, 2117 2442, hvis du vil ønsker flere oplysninger.

Kontakter


Emner


Turisme