PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/byggestorm-efter-skybrud-12459

Byggestorm efter skybrud

Pressemeddelelse september 28, 2011 Byggeri

Efter sommerens skybrud i især hovedstadsområdet er antallet af arbejdsopgaver steget voldsomt hos 3byggetilbud.dk’s leverandører. Flere melder om en vækst på over 50 procent, og hos Dansk Byggeris medlemmer oplever man ligeledes en vækst udover det sædvanlige.

Der er travlhed på 3byggetilbud.dk’s kontor i det indre København. Antallet af bygge- og anlægsopgaver vokser uge for uge, og en række af firmaets leverandører oplever en vækst i vundne projekter. Det stigende antal opgaver sker på baggrund af sommerens skybrud over især hovedstadsområdet, hvor kældre og kloaksystemer blev beskadiget.

En række af 3byggetilbud.dk’s leverandører fortæller, at de i løbet af de seneste måneder har oplevet en vækst i antallet af opgaver på mellem 20 og 70 procent sammenlignet med samme periode 2010. En af dem er anpartsselskabet Byberg Byg ApS, der i stigende grad reparerer ydervægge og flise- og trægulve efter skybruddet.

Flere og flere opgaver

”Vi mærker helt klar en fremgang i antallet af arbejdsopgaver, der siden skybruddet er steget med 60-70 procent. Lige nu ridder vi på en bølge af nye bygge- og anlægsprojekter,” siger ejer, Steen Byberg Jensen.

3byggetilbud har været i kontakt med flere af firmaets leverandører, heriblandt Taxbøl VVS & Kloak, ALS Enteprise ApS, Pipefos og Peter Meyer A/S. Her er meldingen entydig. Antallet af opgaver stiger og stiger, og flere har ansat nye medarbejdere for at kunne følge med de indløbne opgaver. Samtidig oplever firmaerne en større optimisme i branchen, når det gælder vækst.

Ekstraordinær omsætning

Hos Dansk Byggeri, der repræsenterer 70.000 ansatte i bygge- og anlægsbranchen, er billedet det samme.

”Der er i øjeblikket en usædvanlig stor vækst i antallet af opgaver, og siden skybruddet har branchens samlede omsætning været på 1,6 milliarder kroner, hvilket er ekstraordinært og svarer til 2000 fuldtidsbeskæftigede i et år, hvoraf hovedparten af arbejdet er blevet udført i tredje kvartal. Derfor er aktiviteten virkelig løftet blandt de fleste grupper, herunder elektrikere, vvs-firmaer og tømrere, også godt hjulpet af det almene byggeri og boligjobplanen,” siger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri.

Hos 3byggetilbud.dk’s er antallet af indløbne opgaver steget stødt i løbet af 2011. Fra 124 opgaver i uge 1 til 327 i uge 38. De 327 opgaver svarer til en vækst på 73 procent sammenlignet med samme uge i 2010. 3byggetilbud.dk’s administrerende direktør Martin Borgstrøm glæder sig over leverandørernes vækst.

”Jo flere opgaver vi får ind, jo bedre kan vi servicere vores leverandører. Derfor sætter vi stor pris på leverandørernes positive tilbagemeldinger, og vi forventer samtidig en øget vækst i antallet opgaver i kommende tid, hvilket kommer alle parter til gode.” 

AB Gruppen A/S driver ud over 3byggetilbud.dk også portalerne Andelsportal.dkEjerportal.dk og Energihjem.dk der bl.a. servicerer landets boligejere og boligforeninger med gratis rådgivning, nyheder samt arbejdsopgaver i udbud. De fire portaler har over 65.000 månedlige brugere. 

For yderligere information: 3byggetilbud.dk. Kommunikationschef Michael Müller. Tlf. 27151762.

Emner


Byggeri