PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/brynje-g%C3%A5r-til-filmen-med-j%C3%B8den-og-joachim-knop-9321

Brynje går til filmen med Jøden og Joachim Knop

Pressemeddelelse marts 22, 2010 Multimedier

Tomas Villum Jensen instruerer Facebook-film for Brynje

Den danske skuespiller og filminstruktør Tomas Villum Jensen – blandt andet kendt for sine roller i filmene ’Drengene fra Sankt Petri’, ’Det forsømte forår’, ’I Kina spiser de hunde’ og ’Gamle mænd i nye biler’ samt for instruktion af film som ’Kærlighed ved første hik’ og genindspilningerne af ’Min søsters børn’-filmene – har instrueret foreløbig to film for Brynje.

Den første film er en historie med rapperen Jøden og den anden med operasangeren og skuespilleren Joachim Knop, der begge beretter om hvordan de kom grueligt galt af sted og kun blev reddet takke være deres sikkerhedssko.

Både disse to film og de næste to i serien er produceret til vores Facebook-side – på adressen www.brynje.dk/facebook – hvor man frem til 15. april kan deltage i en konkurrence om hvilken film, der er sjovest. Blandt dem, der har stemt på den film, der får flest stemmer, trækker vi lod om en iPhone, fortæller Hanne Møller, der er salgs- og marketingkoordinator hos Brynje.

Endnu er det en velbevaret hemmelighed hvem der er hovedpersoner i de to sidste Brynje-film. Det eneste, der er sluppet ud, er at de bliver lagt på Brynjes Facebook-side midt i den kommende måned, hvor Brynje samtidig lancerer en ny konkurrence. 

Brynje A/S er Danmarks førende producent af sikkerhedsfodtøj. Vi er sat i verden for at udvikle, designe, producere og markedsføre et attraktivt sortiment af sikkerhedsfodtøj til professionelt brug.

Vi lagde ud med herresko og skistøvler i 1885, udvidede med militærstøvler 15 år senere – og gik i front da der kom krav om bedre beskyttelse af arbejdernes fødder. Faktisk i en sådan grad at Brynje var med til at fastlægge de fælleseuropæiske standardnormer for sikkerhedsfodtøj.

Vores udgangspunkt er fortsat at gøre en forskel for skandinaviske fødder, men vores organisation er international: Udvikling og design finder sted i Danmark, vi henter vores råvarer globalt efter høje kvalitetskrav og vi samarbejder med håndplukkede produktionsenheder i Europa og Østen.

Kontakter


Emner


Multimedier