PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bruun-stengade-%C3%A5bner-f%C3%B8rste-concept-store-i-k%C3%B8benhavn-18923

Bruun & Stengade åbner første Concept Store i København

Pressemeddelelse september 26, 2014 Reception Åbning Konceptbutik Strategi Fisketorvet Bruun og stengade Franchise Gazelle Copenhagen mall Concept store Bruun & stengade

Onsdag d. 1. oktober kl. 16.00, slår Bruun & Stengade dørene op til den første Concept Store, der vil være beliggende på Fisketorvet i København. De inviterer i den forbindelse til en reception, hvor åbningen bl.a. fejres med masser af champagne, god musik, godt humør og goodie bags til de første 50 handlende kunder.

Cover for begivenhed 2

Alle er velkomne til at komme og tage del i festlighederne, når Bruun & Stengade har fornøjelsen af at kunne byde på et glas champagne til den officielle åbning af Bruun & Stengade Concept Store. Der vil være rig mulighed for at kigge nærmere på alle de nye efterårsvarer, og der uddeles endvidere lækre goodie bags til de første 50 handlende kunder. 

Carsten Søndergaard, medejer og Salgs- og Marketingdirektør hos Bruun & Stengade, fortæller at: ‘Som del af en langsigtet strategi udvider vi med et franchise-koncept, der gør det muligt at præsentere hele kollektionen samlet, og på den måde give forbrugeren en enestående shopping oplevelse samt et helstøbt indtryk af hvem vi er og hvad vi kan.’ 

Carsten fortæller også, at: ’Målsætningen for fremtiden er at udvide nationalt med fire butikker mere indenfor det næste år,’ men slår samtidig fast, at stormagasinerne og de selvstændige multibrandbutikker fortsat vil være den vigtigste distributionskanal for virksomheden. 

Forventningerne til åbningen, der er et led i den positive udvikling og eksplosive vækst som Bruun & Stengade har oplevet de seneste år, er høje, og salgsteamet glæder sig rigtig meget til at kunne byde velkommen indenfor i den flotte butik, der er beliggende på et af centrets bedste placeringer.

Om Bruun & Stengade

Bruun & Stengade er et dansk herretøjsmærke der blev grundlagt i 2004 i hjertet af København, da stifterne Niels Bruun & Peter Stengade, så muligheden for at lave et produkt der overgik prisen både design- og kvalitetsmæssigt.

10 år senere er drivkraften bag virksomheden, der siden har fået sit internationale gennembrud og to år i træk er blevet kåret som Gazelle, den samme, og Bruun & Stengade fortsætter med at gøre hvad de kan for fortsat at overgå forbrugernes forventninger. Brandet forhandles på nuværende tidspunkt i en lang række stormagasiner og omkring 800 butikker fordelt på 20 forskellige lande, herunder Lord & Taylor på 5th Avenue i New York og Galeries Lafayette i Frankrig. 

Stifterne af Bruun & Stengade udtaler, at de med åbningen af den første Concept Store, glæder sig til at tage hul på endnu et spændende kapitel, i byen hvor det hele startede.

 

Fakta:

Hvem: Bruun & Stengade

Hvad: Åbning af første Concept Store

Hvor: Fisketorvet // Copenhagen Mall – Plan 1, butik nr. 106

Hvornår: Onsdag d. 1. oktober kl. 16.00-20.00

Kontakter


Emner


Reception Åbning Konceptbutik Strategi Fisketorvet Bruun og stengade Franchise Gazelle Copenhagen mall Concept store Bruun & stengade