Brunata går i plus efter succesfuld turnaround og generationsskifte
Pressemeddelelse august 29, 2016 Erhverv Brunata RegnskabBrunata høster nu frugterne af en målrettet og intens turnaround og generationsskifte. Med ny bestyrelsesformand og aktionær Eva Fischer Hansen i spidsen er det lykkedes den danskejede internationale familievirksomhed at gå fra sidste års kalkulerede underskud på 20 mio. dkk til et overskud på over 16 mio. dkk. Det viser selskabets netop offentliggjorte årsregnskab.
Brunata, der hjælper boligselskaber og beboere i lejligheder med præcis måling og fordeling af energiforbrug, kommer efter turnaround og succesfuldt generationsskifte ud med det største overskud i virksomhedens historie. Den første del af Brunatas 2020 plan er således succesfuldt gennemført og selskab står nu fuldt gearet til international vækst:
”Det har været et hårdt men også spændende arbejde for bestyrelsen, direktionen og medarbejderne. I sådan en turnaround og generationsskifte som Brunata har været igennem, må bestyrelsen arbejde tættere på driften end normalt. Men vores sparring med direktionen har været både positiv og konstruktiv, hvilket også ses af det årsregnskab, vi offentliggør i dag. Det glæder mig meget, at Brunata nu er tilbage på så fin en kurs, at vi kan normalisere samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen. Med en erfaren bestyrelse, Keld Forchhammer som ny stærk CEO og et dygtigt medarbejderteam står vi stærkt rustet til det næste kapitel af Brunatas historie, siger Eva Fischer Hansen, bestyrelsesformand hos Brunata.
Alle sejl sat til internationalekspansion
Det er en erfaren Brunata-mand og tidligere General Manager i selskabet, der i sidste uge overtog stillingen som ny CEO. Opgaven bliver at øge væksten på det lukrative europæiske marked efter Brunatas massive investering i nye varmemålere og outsourcing af målerproduktionen til den danske partner BB Electronic A/S:
”Brunata har stigende fokus på lønsom international vækst med det nye grønne EU direktiv som løftestang til strategiske nøglemarkeder som Frankrig, Italien og Spanien. Vi har stærke kort på hånden med markedsledende målerteknologi. Og med outsourcing af hele målerproduktionen har vi gearet kapacitet til at øge produktionen kraftigt i takt med den forventede vækst. Brunata fastholder samtidig danske arbejdspladser - men stadig til konkurrencedygtige produktionspriser. Og sidst men ikke mindst brænder vi alle for at fortsætte arbejdet for det, der altid har været Brunatas værdimæssige drivkraft. Nemlig at fremme bæredygtig adfærd i samfundet,” siger Keld Forchhammer CEO hos Brunata.
Bestyrelsen og den nye direktion arbejder i øjeblikket på højtryk for at fintune næste kapitel af Brunatas 2020 plan, der forventes at ligge klar til efteråret.
For yderligere information kontakt venligst.
Eva Fischer Hansen, Bestyrelsesformand.
Mobil: +47 41 31 26 35 / mail: [email protected]
Fotos
Fotos vedlagt til fri afbenyttelse.
Om Brunata
Brunata er en danskejet international familievirksomhed. Virksomheden hjælper boligselskaber og beboere i lejligheder med præcis måling og fordeling af deres energiforbrug, så de sparer penge, får en korrekt regning og skåner miljøet. Brunata har 460 medarbejdere og sælger sine produkter i 17 lande. Virksomhedens historier har rødder næsten 100 år tilbage til dengang Danmark, som det første land i verden monterer varmefordelingsmålere i boliger. Brunata har serviceret og videreudviklet målerne op gennem tiden og på den vis udviklet sig til den danskejede frontløber-virksomhed, vi kender i dag.
Læs mere på: http://brunata.dk/
Emner
Erhverv Brunata Regnskab