PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/britisk-topforsker-reng%C3%B8ring-redder-liv-billigt-9680

Britisk topforsker: Rengøring redder liv - billigt

Pressemeddelelse april 27, 2010 Samfund

Den britiske rengøringsforsker og epidemiolog, Stephanie Dancer gæster Danmark fredag d. 29. april – hendes seneste forskningsresultat er entydigt: Bedre rengøring sikrer færre sygehusinfektioner.

PFBH net Logo

Rådet for Bedre Hygiejne afholder torsdag d. 29. april sit årlige forårsseminar – denne gang i Børsens store sal. Årets hovedtaler er en den britiske rengøringsforsker Stephanie Dancer, der med sin innovative forskning inden for hygiejne og rengøring har vist, at rengøring rent faktisk er vigtig for patientsikkerheden og bestemt ikke kun er til for syns skyld.

”Man har tidligere desværre vidst relativt lidt om sammenhængen mellem rengøring og smitte, især på hospitaler – simpelthen fordi man nok tidligere gik ud fra, at det bare skulle være ’i orden’ og pænt,” fortæller Susanne Knøchel, formand for Rådet for Bedre Hygiejne ”Nye målemetoder og større bevidsthed har dog nu betydet, at vi begynder at blive klogere på, hvor forureningen er størst, hvordan vi rengør bedst og ikke mindst, hvilken betydning det har, hvis det ikke gøres godt nok.”

Rådet for Bedre Hygiejne er glade for endelig at kunne præsentere Stephanie Dancer i Danmark – et besøg i februar blev desværre aflyst i sidste øjeblik. ”Vi har jo på det seneste haft en meget intens og følelsesladet debat om rengøring på danske sygehuse, så Rådet vil gerne bidrage til at debatten i højere grad bliver ud fra målinger og fakta. Og så er det i øvrigt godt at se, at det jo er et emne, som virkelig engagerer mange.” siger Susanne Knøchel.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen holder også indlæg på forårsseminaret, ligesom der også bliver indlæg om igangsættelse af et nyt dansk forskningsprojekt omkring hygiejne og sundhed i daginstitutioner og en orientering om Rådets aktiviteter og planer frem mod og i Hygiejneugen 2010, 20.-24. september. Her vil temaerne blive Rene hænder og Ting vi rører ved. Forårsseminaret afsluttes med en debatrunde for de over 100 deltagere.

Man kan læse mere om seminaret og Rådets arbejde på www.bedrehygiejne.dk.

---------------------------------
Om Rådet for Bedre Hygiejne
Målet er en bedre sundhed i Danmark gennem viden om, brug af og respekt for hygiejne. Rådet omfatter kommuner, institutioner, organisationer, fagforeninger, forskere, brancheforeninger og virksomheder, der repræsenterer alle dele af hygiejneområdet.

For yderligere information kontakt formand Susanne Knøchel på 3533 3258 eller projektleder Lars Münter på 6126 2621.

Kontakter


Lars Münter

Sekretariatschef
Rådet for Bedre Hygiejne
munte************ Vis...
+4561****** Vis...

Emner


Samfund