PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bravo-tours-hj%C3%A6lper-lokalforeningerne-med-at-skrabe-penge-sammen-til-klubkassen-13166

Bravo Tours hjælper lokalforeningerne med at skrabe penge sammen til klubkassen

Pressemeddelelse marts 6, 2012 Sport

Det STORE Rejsespil er et skræddersyet skrabespil, som kan give klubkassen et godt bidrag uden den helt store indsats.

Det danske foreningsliv drives i meget høj grad af idealistiske frivillige, som både sidder i bestyrelse, træner hold, skaffer sponsormidler og skal komme med nye idéer til, hvordan man får økonomien til at hænge sammen. En indsats som både er særdeles vigtig og prisværdig. – Uden disse mange ildsjæle ville foreningsdanmark hurtigt gå i stå,- siger Carsten Terp fra Bravo Tours, som netop har lanceret et nyt spil-koncept, med det formål at hjælpe foreningerne med at skrabe penge sammen til klubkassen.

I samarbejde med firmaet Blackbox Branding tilbyder Bravo Tours foreningerne et helt færdigt koncept med skrabelodder, gevinster og det hele, skræddersyet og klar til at blive solgt i lokalområdet. Gevinsterne i skrabespillet er rejsegavekort – og lodderne leveres helt gratis i portioner á 1.000 stk.

- Det eneste foreningen skal gøre er, at ansøge om at få lov til at sælge skrabelodder i et givent område, og fortælle os, hvor mange lodder man mener at kunne sælge,- siger Carsten Terp. – Det maksimale antal lodder den enkelte forening kan få tildelt er 5.000 stk., og lykkes det at sælge så stort et antal, er der en ren fortjeneste til klubkassen på meget tæt ved 80.000 kroner. Skrabelodderne leveres nemlig kvit og frit, det eneste klubben skal betale er gevinsterne og gevinstafgiften.

Erfaring med produktion og salg af skrabespil

For Bravo Tours er det vigtigt, at den enkelte klub får glæde af samarbejdet omkring salg af Det Store Rejsespil. Derfor har man allieret sig med Blackbox Branding, som har erfaring med produktion og salg af skrabespil. Her siger direktør Niels Erik Jørgensen, at Blackbox Branding også har påtaget sig at hjælpe foreningerne med at vurdere, hvor mange skrabelodder, der kan sælges i et givet område.

- Ofte mener foreningslederne, at de kan sælge flere lodder end virkeligheden viser, - siger Niels Erik Jørgensen, - og da foreningens eneste risiko ved deltagelse i Det Store Rejsespil er, at man bestiller flere lodder end man kan sælge, er det vigtigt for os at mane til besindighed. Selv om skrabelodderne er gratis, afgøres succes’en af, hvor mange af de tildelte lodder man får solgt, for der er jo ingen garanti for, at hovedgevinsten findes blandt de usolgte lodder!

Man kan læse mere om dette skrabespil på www.detstorerejsespil.dk, hvor man også kan ansøge om at få tildelt et salgsområde og et antal lodder.

Emner


Sport