PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/br%C3%A6ndeovne-med-ny-komfort-og-fuld-kontrol-over-varmen-23962

Brændeovne med ny komfort og fuld kontrol over varmen

Pressemeddelelse september 28, 2017 Varme Brændeovne

De nye Lotus Prestige modeller kombinerer stilrent design med mere komfort og helt præcis varmestyring

1265 1 Prestige Basic Miljoe

Nu får den afstressende hygge ved at kigge ind i flammerne og lune sig foran brændeovnen endnu mere komfort. De nye Prestige Basic og Basic S modeller fra den danske producent Lotus lanceres med en række forbedringer, der kan mærkes, hver gang man tænder op.

Præcis regulering af luft styrer varmen
En af de kendte udfordringer ved at være ’fyrmester’ er, at forbrændingen kan udvikle sig så kraftigt, at varmen i rummet bliver for høj. Ovnen kører nærmest for godt og kan være svær at dæmpe. Dette har Lotus løst med Comfort Air Control, der er standard i de nye modeller.

Med en skyder, der går i forskellige trin/hak, er det let at regulere lufttilførslen og få en helt ensartet varmeop-levelse. Systemets mange trin giver mulighed for en præcis styring af varmen, hvor man undgår at fyre for kraftigt – bruge for meget brænde – og få det for varmt. Selve håndtaget på luftskyderen har fået silikonebeklædning, så det er rart at holde på og bruge, uanset ovnens temperatur.

Slankt og komplet design til moderne indretning
På designsiden viderefører Prestige-modellerne det slanke look, som Lotus er kendt for. Den daglige betjening er gjort nemmere med et nyt håndtag og det nye lukkesystem, Lotus Soft Close. Her ’låser’ lågen selv, når døren let lukkes til.

Samtidig er toppladen presset i en ny form, der giver brændeovnene et mere komplet udseende. Det stilrene design passer godt ind i moderne boligindretning og kan fremhæves ved at vælge en låge til det åbne brændefag.

De nye Lotus Prestige brændeovne fås i stål, fedtsten samt Indian Night og er set til priser fra 13.595,- kr. Mere information og nærmeste forhandler på www.lotusstoves.com

Kontakter


Emner


Varme Brændeovne