PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/boom-i-eftersp%C3%B8rgsel-efter-it-l%C3%B8sninger-til-produktions-optimering-1526

Boom i efterspørgsel efter IT løsninger til produktions optimering

Pressemeddelelse juli 19, 2005 Erhverv

Mark Information oplever rekord på 42 nye ProMark projekter som hjælper virksomheder med at opsamle nøjagtige tidstro produktionsdata

”Efterspørgslen efter vores løsninger til opsamling af nøjagtige tidstro produktionsdata, som gør det muligt at maksimere effektiviteten og lønsomheden, når nye højder. Vi har i år fået 42 nye projekter, hvilket er ny rekord. Det viser at vores missionskritiske løsninger får mere og mere fodfæste på vores kernemarkeder”, siger koncerndirektør Carlos M. Christensen. I 2004 oplevede Mark Information en øget indtjening og dette års aggressive vækststrategi fortsætter.
”Jeg mener at en del af vores succes skyldes, at vi har en meget klar be global, act local strategi hvor vores forretningsenheder i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien udviser en markant tilstedeværelse og service. Vi er også blevet bedre til at servicere vores kunder på tværs af landegrænser", fortsætter Carlos M. Christensen.

Produkt udvikling
Som følge af konkurrencen fra Kina og andre lavt-lønslande ønsker virksomheder at effektivisere deres produktion, og Mark Information oplever en stigende efterspørgsel efter systemer som kan gøre produktionen på hjemmemarkedet endnu mere effektiv. Med den nye udviklingschef Niels Bredegaard i ledergruppen er Mark Information endnu mere fokuseret på at udvikle ProMark til at understøtte kundernes missionskritiske processer. Et område af speciel interesse for kunderne er integration mellem forskellige software applikationer på produktionsgulvet. Mark Information bygger derfor videre på sin ekspertise på dette område, og har initieret et pilotprojekt indenfor OPC (OLE for Process Control) med deltagere fra et antal danske kunder.

Brana
Med henblik på at øge fokus på Brana produktet og de mange Brana brugere i Skandinavien, er der med effekt pr. 1. juli 2005, dannet en ny Brana division. 'Brana har mere end 1000 brugere i Skandinavien og de fortjener al den support og opmærksomhed vi kan give dem”, siger interim manager Fredrik Larsson, Mark Information.

Ny ProMark version
Den nye ProMark version 2.70, der netop er frigivet, indeholder en række nye faciliteter i ProJob, ProTime og ProManagement, samt en ny SAP PP standard integration.
Nu tilbydes kunden nye og forbedrede funktionaliteter indenfor produktionsdata opsamling, planlægning, komme/gå registrering og bemandingsplanlægning.

Om Mark Information
Mark Information er en af Europas førende udbydere af systemer til data-opsamling, job- og bemandingsplanlægning, projektregistrering, tidsregistrering samt adgangskontrol. Mark Information markedsfører to systemer under varemærkerne - Brana og ProMark som anvendes af mellemstore og store virksomheder i hele Norden. Kundelisten tæller blandt andet Carlsberg Danmark A/S, Rockwool A/S, Roug A/S, Brdr. Hartmann A/S, Odense Staalskibsværft A/S, H. Lundbeck A/S og Radiometer Medical A/S, SAS Technical Services. Mark Information har hovedkontor i Danmark og salgsselskaber i Sverige, Norge og England. Der er flere oplysninger på www.mark-info.dk.

Kontakter


Emner


Erhverv