Bombe under hjertesundheden

Massiv hjertekarsygdom blandt etniske minoriteter herhjemme

Tyrkere, pakistanere og ex-jugoslavere lider i højere grad af hjertekarsygdom end etniske danskere. De er oftere i kontakt med en hospitalernes hjerteafdelinger, og selvom de er mere hjertesyge, har de en tendens til at droppe den livsnødvendige medicin - såsom betablokkere og kolesterolsænkende medicin - efter, at de har været indlagt med en blodprop i hjertet.  Det viser en ny undersøgelse, som ph.d. studerende ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Sygehus, Nana Folmann Hempler, står bag.

Med støtte fra Hjerteforeningen har hun igennem to år kortlagt tyrkere, pakistanere og ex-jugoslavernes hjertesundhed. Fx er der 80% flere indlæggelser blandt pakistanske mænd end blandt danske mænd over en 2-årig periode, mens 31% ex-jugoslaviske mænd og 21% flere tyrkiske mænd finder vej til en hjerteafdeling. Og det gælder såvel kvinder som mænd, forklarer Nana Folmann Hempler:

 - Vi ved, at hjertesygdom har en social slagside og årsager til, at de etniske minoriteter bliver ramt af en hjertekarsygdom skyldes også deres sociale forhold, da de generelt er lavere uddannede, tjener mindre og har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end etniske danskere.  Men også deres sundhedsadfærd og kommunikationsproblemer mellem den praktiserende læge og den etniske minoritetspatient spiller formentlig en rolle, siger Nana Folmann Hempler.      

Hun understreger, at en forebyggende indsats skal begynde nu, hvis vi skal undgå at de etniske minoriteters massive hjerteproblemer eksploderer. Etniske minoriteter udgør omkring 9% af befolkningen i Danmark, hvoraf 2/3 kommer fra ikke-vestlige lande. Da de fleste er under 50 år, forudser Nana Folmann Hempler, at antallet af hjertesyge minoriteter vil stige voldsomt inden for de næste årtier:

 - Mange etniske minoriteter ved ikke, hvor de skal gå hen, hvis de bliver hjertesyge. Så opsøger de måske skadestuen i stedet for deres praktiserende læge. På den måde kommer de forkert ind i danske sundhedssystem, siger Nana Folmann Hempler.

- Hidtil har forskning i hjertekarsygdom blandt etniske minoriteter været sparsom, men Nana Folmann Hemplers forskning bidrager til en vigtig viden, som bør bruges i den forebyggende indsats. Der bør stilles større krav til personalet og fagfolk i det danske sundhedsvæsen i mødet med de etniske minoriteter. Især de praktiserende læger bør holde et ekstra øje med denne gruppe og sikre sig, at de etniske minoriteter møder op i konsultationen og får kontrolleret deres hjertemedicin, siger Peter Clemmensen, formand i Hjerteforeningen.

For yderligere information:
Pressekoordinator Lars Hübertz, [email protected], dir. 33 67 00 05, mobil 29 29 12 11

Tal til hjertet. Kend dine tal - og få et længere og bedre liv

Et langt og godt liv står formentlig øverst på ønskelisten hos alle. For mange er livet efter de 50 blevet den tid, hvor drømmene og forventningerne til tilværelsen skal realiseres. Alt for ofte sætter sygdom imidlertid en bremse for planerne.

Hvert år dør ca. 18.000 danskere af en hjertekarsygdom - det er 2.500 flere, end der dør af kræft. Hjertekarsygdom er hermed den hyppigste dødsårsag i Danmark. Alene i 2008 kæmpede mere end 305.000 danskere med sygdommen. Samfundsøkonomisk er hjertekarsygdom den største enkeltstående post i det danske sygehusvæsen med en samlet estimeret udgift på over 12 mia. kroner.

Hjertekarsygdom er en livsstilssygdom. Det betyder, at den i vid udstrækning kan forebygges, og selv om man har rundet de 50 kan man vinde meget ved at ændre livsstil. Det gør Hjerteforeningen nu opmærksom på med den landsdækkende kampagne, "Tal til hjertet", der lanceres i Hjerteugen i uge 18.

Kampagnen skal informere danskerne om vigtigheden af at kende sine tal: kolesteroltal, blodtryk, blodsukker, taljemål og kondital. Kender man sine tal, ved man også, hvor vigtigt det er med forebyggende aktiviteter, så livet på den anden side af de 50 bliver lige så langt, aktivt og spændende, som man drømmer om.

Emner