PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/boligmangel-kan-l%C3%B8ses-gennem-dele%C3%B8konomi-24519

Boligmangel kan løses gennem deleøkonomi

Pressemeddelelse maj 9, 2018 Lejebolig Deleøkonomi Bolig Værelse

Et presset boligmarked i København og andre storbyer skal løses gennem deleøkonomiens fordele mener Kristian Matthes, direktør for boligportalen findroommate.dk. Den nuværende boligmasse skal udnyttes bedre, og vi skal blive bedre til at dele vores bolig. Vi er allerede godt på vej. Der er flere deleboliger i Danmark end nogensinde før, viser nyeste tal.

“Boligsæsonen” skydes i gang

Sommeren står for døren og det betyder én ting. Nye studerende optages på videregående uddannelser landet over og mange påbegynder et nyt og spændende kapitel i deres liv. Sidste år blev i alt 65.165 personer optaget på en videregående uddannelse og mange af disse i de store universitetsbyer København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Når glædesrusen over studieoptag har lagt sig hos de mange nye studerende, kommer bekymringen om bolig snigende. For med nyt studie betyder det for manges vedkommende, at de skal flytte til en helt ny by,

Dette lægger hvert år et pres på boligmarkedet i de store byer, og især København mærker presset.

Dertil skal det ikke glemmes at mange andre ikke-studerende også søger bolig samtidig. Et i forvejen presset marked bliver dermed endnu mere presset.

 

Stor stigning af deleboliger i 2017

En oplagt løsning til dette problem er ved at udnytte Københavns eksisterende boligmasse bedre, mener Kristian Matthes. Selvom der bor mange i København, så har vi også mange boliger, og mange nye lejligheder er kommet til i både Valby, Sydhavnen, Amager og Vanløse de seneste par år. Især disse nye lejligheder indbyder til brug som delebolig. De er store, rummer mange værelser og kan nemt huse 3-4 personer - men de er også dyre. En 3 værelses lejlighed kan hurtigt koste over 15.000 kr. - en husleje det for de fleste er umuligt at betale ene mand. Er man tværtimod flere om at dele denne høje husleje og dermed udnytte alle lejlighedens værelser, kan det lige pludseligt blive relativt billigt at bo i en stor, nybygget lejlighed centralt beliggende i København. Det som mange glemmer når man taler om deleboliger er, at man jo får meget mere end det værelse man lejer. Udover det værelset, kommer både badeværelse, køkken og eventuelt en fælles stue oveni - altså en bolig indholdende alt man har brug for til kun 5000 kr./mdr. i stedet for 15.000 kr. Deleboliger kan altså være vejen frem og være med til at skabe flere billigere boliger.

 

Hos findroommate kan man også se at flere har fået øjnene op for deleboligformen. Hver dag får boligportalen nye annoncer med ledige værelser og mange i lige netop de ovennævnte områder med nybyggeri.

Tallene viser også at deleboliger er i fremdrift. I 2017 så boligportalen en stigning på 17 % i antal boligsøgende sammenlignet med året før, mens der var en stigning på hele 29% i antal nye udlejere på siden. Så selvom der fortsat er mange boligsøgende, er hjælpen heldigvis på vej. Den markante stigning i nye udlejere fra 2017 ser også ud til at fortsætte her i 2018, hvor tallene allerede tyder på at sidste års enorme stigning bliver overgået, og vi vil dermed se endnu flere deleboliger komme på lejeboligmarkedet i 2018.

 

Opfordring til boligejerne

Selvom der er stigning i brugen af deleboliger, vil man med endnu flere deleboliger løsne op for det pressede Københavnske boligmarked. Også selvom man økonomisk ikke har brug for dele sin bolig med andre, kan man overveje muligheden for at udleje et værelse. Det er i hvert fald budskabet og opfordringen fra Kristian Matthes: “Der er brug for at boligmassen bliver udnyttet bedre i de største byer og at flere giver en hånd med. Vi kan skabe mange flere ‘studievenlige’ boliger hvis vi kan få folk til at deles, og det er dét vi arbejder hårdt på at realisere.”

Emner


Lejebolig Deleøkonomi Bolig Værelse