PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bliv-kendt-eller-overset-p%C3%A5-nettet-116

Bliv kendt eller overset på nettet

Pressemeddelelse maj 7, 2003 IT

Minikronik af direktør Thomas Ejsing, TE-Design.

Diverse Web-rådgivere sætter til stadighed det danske erhvervslivs hjemmesider på en hård prøve, fordi de foregiver at vide alt om søgedatabase-optimering og derved pr. automatik tilmelder kundernes hjemmesider til få, men kendte søgebaser. Det er for så vidt fint nok, blot glemmer de fleste at tage næste skridt – nemlig at prioritere kundens placering på søgedatabaserne.

Store som små erhvervsdrivende kan få et betydeligt mersalg, fornyet kraft og konkurrenceevne ved at optimere deres hjemmesider i forhold til søgedatabaserne. Men det kræver, at de indser at deres hjemmeside er at sam-menligne med at bygge et hus midt ude i ødemarken uden at fortælle omverdenen, at det er her de bor. Resultatet er ingen post eller telefonopkald, kort sagt ingen respons! Mange investerer gerne 20- 75.000 kr. i en flot opsat hjemmeside og lægger den på nettet. Og er glade, når de første besøg begynder at dukke op. Men som tiden går, daler besøgstallene mere og mere. Hvorfor nu det‾ Hjemmesiden er flot og brugervenlig, varerne er i orden og det samme er priserne. Og vi ligger jo på de mest kendte søgebaser. Svaret er ligetil. Hvem gider se på det samme udstillingsvindue måned efter måned, hvis ikke der er skiftende udsmykninger⁄nyheder. Og hvem siger, at kunderne i det hele taget kan finde frem til hjemmesiden‾ At ligge på kendte søgemaskiner er absolut ingen garanti for profilering. Det gør tusindvis af andre spændende hjemmesider jo også. Og alle kan jo ikke ligge blandt de ti første, når kunden går ind og søger på et bestemt emne.

Sådan optimeres besøgstallene
Min erfaring er, at langt de fleste hjemmesider vil kunne få en placering på søgedatabaserne, der er ca 30 – 70 % højere end den de har i dag. Metoden er enkel. Gør det nemt for kunden at finde frem til ens hjemmeside ved hjælp af dækkende og præcise søgeord (ca. 20 ord) samt en omhyggelig beskrivelse af de ydelser, som tilbydes (ca. 18 ord).

Hvilke søgedatabaser⁄indeks skal man så vælge blandt de ca. 70 danske‾ Svaret afhænger naturligvis af hvilke ydelser man tilbyder og dermed hvilke målgrupper man vil i kontakt med. Større søgedatabaser har i sagens natur meget høje besøgstal på grund af tusindvis af indlagte hjemmesider, der giver svar på alverdens spørgsmål. At lægge sin hjemmeside ind her er tillokkende, blot skal man vide, at der er en risiko for, at der ligger flere hundrede andre udbydere fra ens egen branche. Mindre søgedatabaser kan også have høje besøgstal fordi de måske har specialiseret sig i ganske bestemte emner – og dermed tiltrækker lige netop de kunder, som kan have interesse for ens hjemmeside. Så generelt er svaret, at alle større som mindre søgedatabaser er lige vigtige. Først og fremmest fordi jo flere søgedatabaser man er koblet op til, desto flere besøg vil man alt andet lige modtage – og det vil samlet rykke ens hjemmeside højere op på de respektive større søgedatabasers indeks.

Vælg de rigtige rådgivere
Hvorfor benytter firmaerne så ikke denne løsning i højere grad‾ Fordi erhvervslivet generelt er uvidende om internettets mange muligheder for synliggørelse. Eller at man ikke selv har viden, tid og kapacitet til at sætte sig ind i en så specifik viden. Og endelig er der også firmaer, som via  rådgivere fejlagtigt er blevet lovet høje placeringer på diverse søgedatabaser. Efter sådanne uheldige investeringer vælger mange at forsøge sig med nye tiltag på deres hjemmeside.

Der findes nogle få seriøse konsulenter inden for søgedatabase-optimering. Disse bruger megen tid på at sætte sig i kundens sted, få kendskab til firmaets varer og ydelser og derefter guide og strukturere hjemmesiden. Først herefter præciseres søgeordene og hjemmesiden tilmeldes danske og måske også internationale søgedatabaser. En sådan konsulent kan efter få dages arbejde sikre, at besøgstallene stiger og dermed skaber større synlighed og mersalg i et udstillingsvindue, som ellers har ligget dødt i længere tid.

Yderligere oplysninger fås hos Thomas Ejsing, T.E. Design
på telefon 44 68 80 10 eller på www.tedesign.dk

Kontakter


Emner


IT