PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bliv-h%C3%B8j-af-kunst-copenhagen-art-fair-24-26-februar-2012-12891

Bliv høj af kunst! Copenhagen Art Fair 24. – 26. februar 2012

Pressemeddelelse januar 5, 2012 Kultur

Det er i år 6. gang, Copenhagen Art Fair slår dørene op for inspirerende kunst, når 170 kunstnere samles i Falkoner Centret på Frederiksberg. Scenen er sat til et brag af en oplevelse for alle kunstinteresserede, både børn og voksne, unge og gamle. Weekenden byder på kunst i alle dens facetter med maleri, skulptur, smykkekunst, glas og meget andet.

Per Cederholm

Udstillinger for alle
Copenhagen Art Fair byder på udstillinger for både voksne og børn. Udvalget er stort og spænder fra farvestrålende fabler og eventyrlige kjoler til abstrakte malerier og keramiske værker. Der vil både blive afholdt modeshow, ferniseringer, Posca event og med de mange forskellige kunstneriske udtryk vil der med garanti være kunst for enhver smag. Tag børnene med og lad dem udfolde deres fantasi. På Børneworkshoppen kan du lade børnene arbejde som rigtige kunstnere med børnegodkendte materialer og kunstnerfarver.dk stiller lærreder til rådighed. Sidste år var udstillingen et tilløbsstykke med 8000 gæster.

Få en snak med kunstneren
Stemningen på kunstmessen er uformel og kunstnerne står selv og sælger deres værker. Der er derfor rig mulighed for at få en snak om værkerne med kunstnerne. Kunsten på Copenhagen Art Fair er til salg og det er her, man kan få fingrene i kunstværkerne før priserne stiger. Mødet med kunstnerne giver en ekstra dimension til den kunst, man tager med hjem og man har rig mulighed for at være den første til at investere i et nyt og spændende talent. Der er kunst i alle prisklasser, men intentionen er at holde de økonomiske rammer, hvor almindelige mennesker kan være med.

Både nye og etablerede kunstnere
På årets udstilling kan du opleve kunsthimlens nye stjerner, såvel som nyde gensynet med gode gamle kendinge. I foyeren vises en forrygende variation af moderne kunst med farvebombardementer og ekspressive abstraktioner. På Copenhagen Art Fair kan man også gense og opleve etablerede kunstnere, der også før har gæstet kunstmessen. ”Vi er altid på udkig efter nye spændende kunstnere, men holder samtidig fast på de mange skønne talentfulde kunstnere, der har beriget vores udstillinger tidligere år”, fortæller kunstnerisk leder og kurator Tina Kristensen.

Et væld af oplevelser
I løbet af weekenden fyldes Falconer Salen med visuelle indtryk og kunstneriske events. Gå på opdagelse i afdelingen for Contemporary Jewellery og kunsthåndværk på 1.sal, hvor avantgarde smykkekunst vises i samspil med glas, tekstilkunst og keramiske værker. Kigger du videre på 1. sal vil du også her møde et væld af spændende billedkunstnere, der har tømt atelieret og viser deres nyeste værker frem. Glæd dig til bl.a. Testlaboratoriet, Modeshow og Børneworkshoppen – alt sammen vil foregå i rytmiske toner fra vores funky DJ. I år har du også mulighed for at opleve et nyt og spændende event hvor kunstnerne udfolder sig og skaber kunst live. Eventet bliver afholdt i samarbejde med Posca. Der vil være mulighed for at opleve den kreative proces helt tæt på. Snak med kunstnerne, tag børnene med til workshop og lad dig inspirere og blive høj af kunst på Copenhagen Art Fair. 

Hvad: Kunstmesse med 170 professionelle kunstnere, kunsthåndværkere samt gallerier fra hele landet.
Hvornår: 24.-26. februar 2012.
Hvor: Falconer Centret - Radisson SAS, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg
Entré: 100 kr. (børn under 14 år gratis).
Arrangør: Kunstmesse.dk, Tesdorpfsvej 45, 2000 Frederiksberg, Tlf.: 38 10 82 00
www.kunstmesse.dk / [email protected]

Teamet bag:Lotte Nielsen (Intiativtager) og Tina Kristensen (Kunstnerisk leder)

Åbningstider d. 24.-26. februar 2012:
Fredag: 14.00-19.00 (fernisering 14-16)
Lørdag: 10.00-18.00
Søndag: 10.00-17.00

Kontakter


Emner


Kultur