PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bliv-h%C3%B8j-af-kunst-copenhagen-art-fair-2011-11321

Bliv høj af kunst! Copenhagen Art Fair 2011

Pressemeddelelse november 16, 2010 Kultur

170 kunstnere forvandler d.25.-27. februar Falconer Centret på Frederiksberg til et overflødighedshorn af moderne samtidskunst. Udstillingen er censureret og viser værker inden for maleri, skulptur, smykkekunst, glas og andre medier. Så kig forbi og tag pulsen på den danske kunstscene.

Els cools. vores ting

På Copenhagen Art Fair handler kunstkøbet om alt fra den gode investering til det helt personlige køb. Stemningen er uformel og kunstnerne står selv og sælger, så der er rig mulighed for at få en snak om værkerne. Udstillingen, der sidste år tiltrak 8000 besøgende, er kurateret af Cand.mag Tina Kristensen og på årets udstilling kan du opleve kunsthimlens nye stjerner såvel som nyde gensyn med gode gamle kendinge. 

Kræs for kunstinteresserede
I foyeren viser en række unge kunstnere en sprudlende variation af moderne kunst og i hovedsalen og på scenen kan du opleve neonaivistiske farvebombardementer, ekspressive abstraktioner og sublime landskaber. Gå på opdagelse i afdelingen for Contemporary Jewellery og Kunsthåndværk på 1.sal, hvor avantgarde smykkekunst vises i samspil med glas, tekstilkunst og keramiske værker. Kigger du videre på 1. sal vil du også her møde et væld af spændende billedkunstnere, der har tømt atelieret og viser deres nyeste værker frem.

Kunstneriske oplevelser
Årets udstilling byder også på en masse spændende kunstneriske events og indslag - Så glæd dig til bl.a. DM i Artbattle, Testlaboratoriet, Moderne dans og Børneworkshop. Alt sammen vil foregå til de fede rytmer, som vores funky DJ vil levere. Følg med i programmet der løbende opdateres på vores hjemmeside.

Snak med kunstnerne, lad dig inspirere og tag børnene med til workshop for børn og voksne.

Vel mødt til en weekend i kunstens tegn.

Hvad: Kunstmesse med 170 professionelle kunstnere, kunsthåndværkere samt gallerier fra hele landet.
Hvornår:25.-27. februar 2011, Fre.: 16.00-20.00, lør.: 10.00 -19.00, søn.: 10.00-18.00 (fernisering for inviterede - fredag fra kl. 14-16)
Hvor:Falconer Centret - Radisson SAS, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg
Entré: 100 kr. (børn under 14 år gratis).
Arrangør:Kunstmesse.dk, Tesdorpfsvej 45, 2000 Frederiksberg, Tlf.: 3810 8200, 
              CVR.: 28589263, www.kunstmesse.dk / [email protected]

Kontakter


Emner


Kultur