PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bliv-h%C3%B8j-af-kunst-copenhagen-art-fair-20-22-februar-2009-6382

Bliv høj af kunst! - Copenhagen Art Fair 20. – 22. februar 2009

Pressemeddelelse december 18, 2008 Kultur

Det ser ikke sort ud på Copenhagen Art Fair – tværtimod er der knald på farverne og gang i den kunstneriske fest: Den står på knitrende ny maleri, foto, skulptur og kunsthåndværk, når 170 danske og nordiske kunstnere og gallerier samles fra d. 20. – 22. februar 2009 i Falconer Centret. Kunstlivets nye grimme ælling kender sit potentiale og inviterer med tredje udgave af Copenhagen Art Fair alle til en berusende kunstoplevelse.

Steen Berg foto Arensbak

Kunstfix

"Den bedste finanskrise-terapi er kunst" siger initiativtager Lotte Nielsen, der med Copenhagen Art Fair vil formidle budskabet om at bruge kunsten aktivt i nedgangs tider. Et kunstfix består af visuelle udfordringer, farver med knald på og oplevelser, der kan beruse humøret

Kunst, der får pulsen til at stige og glæden til at bruse op, er den euforiske kunstoplevelse, der kredses om på Copenhagen Art Fair. Desuden er kunsten gjort tilgængelig og rammerne skabt for det unikke møde mellem kunstkøber og kunstner, hvor der er rig mulighed for dialog og indsigt i det kunstneriske univers før et køb. På Copenhagen Art Fair handler kunstkøbet om alt fra den gode investering til det helt personlige køb, når et værk bare rammer plet.

Copenhagen Art Fair er et forum for gallerier, samlere, kunstkendere, samt alle dem, der gerne vil have kunsten ind på livet. Udstillingen ønsker at vise et bredt udsnit af stilarter indenfor dansk samtidskunst af god kvalitet. Som helhed præsenterer udstillingen en samling, hvor enhver har mulighed for at danne sig overblik og finde den kunst, der taler til dem. Der er kunst i alle prisklasser, men intentionen er at holde de økonomiske rammer, hvor folk kan være med bl.a. ved at vise kunst på vej op, der endnu er til at betale.

Et hav af oplevelser
I år kan man tage børnene med og lade dem arbejde som rigtige kunstnere i vores børneworkshop. Vi stiller lærreder til rådighed og de kan prøve kræfter med børnegodkendte materialer, og udfordre deres fantasi. Det voksne publikum og kunstnere kan i vores "Test-lab" afprøve kunstnerartikler og få vejledning af Kunstnerfarver.dk, samt give kunstneriske bidrag til et fælles maleri, der efter udstilling doneres til velgørenhed.

Falconer Centrets foyer vil i år være udsmykket med 10 kæmpe malerier af kunstneren Jens Poulsen. Jens har malet i månedsvis for at skabe serien "Viv" specielt til Copenhagen Art Fair.

Jens er kendt for sine undervandsmotiver af livet på havets bund, men denne gang er havets idyl blevet forstyrret af både skønne og dramatiske kvinder. Der er meget mere på programmet, så hold øje med løbende opdateringer på www.kunstmesse.dk

Den grimme ælling og dens potentiale
Kunstmesse.dk er en formidlingsplatform for kunstnere. Hvert år samler vi et bredt udbud af kunstnere fra det danske og nordiske kunstmarked til Copenhagen Art Fair. Som nyere tiltag i det danske kunstlandskab etablerer udstillingen sig år for år i kunstnere og publikums bevidsthed.

Vi varetager 400 kunstneres interesser ved at skabe rammer, der giver dem mulighed for at leve af deres kunst. Dette sker gennem massiv eksponering, coaching og videreformidling ind i kunstens verden. 90 % af sidste års kunstnere har ønsket at gentegne sig på Copenhagen Art Fair og vi har modtaget mange nye ansøgninger. Kunstmesse.dks kunstudvalg ligger vægt på kvalitet, diversitet og originalitet i udvælgelse af ansøgningerne. Vi prioriterer talent frem for kendthed og repræsenterer både insidere og uopdagede stjerner.

FAKTA 
Hvad:           Kunstmesse med 170 professionelle kunstnere, kunsthåndværkere samt gallerier fra hele landet.

Hvornår:      20. - 22. februar 2009, fre.: 16.00-20.00, lør.: 10.00 -19.00, søn.: 10.00-18.00 (fernisering for inviterede - fredag fra kl. 14-16)

Hvor:            Falconer Centret - Radisson SAS, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Entré:           100 kr. (børn under 16 år gratis).

Arrangør:     Kunstmesse.dk, Tesdorpfsvej 45, 2000 Frederiksberg, CVR.: 28589263, www.kunstmesse.dk / [email protected] 

Tlf: 3810 8200 / 2299 0600

Teamet: Lotte Nielsen (kunstnerisk leder), Tina Kristensen (kurator og pressekoordinator).

Copenhagen Art Fair er et besøg værd, fordi:

  • Du kan erhverve original kunst
  • Du møder kunstnere fra hele landet
  • Du finder kunst i kategorierne maleri, skulptur, fotografi og kunsthåndværk.
  • Du oplever mange stilarter på et begrænset areal.
  • Du kan få hjælp og rådgivning omkring kunst køb

Copenhagen Art Fair's mission er at skabe en markedsføringsplatform for talentfulde kunstnere, ved at give dem et springbræt til stor eksponering, øget salg og videreformidling ind i kunstens verden.

Læs mere på  www.kunstmesse.dk

Kontakter


Emner


Kultur