Bliv godt klædt på til forældrerollen
Pressemeddelelse maj 13, 2013 FamilieKom til foredrag lørdag den 1. juni og hør den karismatiske familievejleder Lola Jensen – kendt fra TV2’s Go’ Morgen Danmark – give sit bud på, hvordan man bevarer gnisten i parforholdet i den nye hverdag med baby. Desuden fortæller læge Kurt Osther om den nyeste forskning inden for navlesnorsstamceller.
Overgangen fra lykkelig tosomhed til man genfinder balancen som familie med et lille barn kan være en prøvelse for mange nybagte forældre. Rigtig mange forældre i dag er usikre i forældrerollen, fordi de bliver bombarderet med en masse ny information som kan være svær at finde rundt i. . Samtidig kræver et nyfødt barn meget opmærksomhed, og selvom man er lykkelig for sin lille baby, dræner det energien – og dermed ofte gnisten i parforholdet.
Men sådan behøver det ikke at være. Jo bedre, man er forberedt på de udfordringer livet som ny familie byder på, desto bedre kan man tackle de nye udfordringer, der opstår, når baby ankommer og dermed få et større overskud til også at bevare gnisten i forholdet.
Som kommende forældre er der hjælp at hente den 1. juni, hvor familievejleder Lola Jensen – kendt fra TV2’s Go’Morgen Danmark – i foredraget ”Job, familie og børn – hvordan får vi den ny familie og parforholdet til at hænge sammen?” giver inspiration til en god og sikker start på den kommende forældrerolle. I disse dejlige omgivelser vil du også få mulighed for at høre om muligheden for at opsamle stamceller fra dit kommende barn. Dette er også en del af forældrerollen.
Foredraget finder sted
Lørdag den 1. juni 2013 kl. 10.30 – 13.00 i Dansk Arkitektur Centers lokaler på
Strandgade 27B, København
Foredraget er relevant for alle, der venter deres første barn, og efter de to indlæg bydes på et let traktement bestående af vand, kaffe, te, frugt og sandwich, og der vil være mulighed for at møde andre forældre og få en uformel snak med foredragsholderne.
Prisen for deltagelse inkl. traktement er 50 kroner. Tilmelding på www.StemCare.dk/infomoede efter først-til-mølle-princippet, da deltagerantallet er begrænset.
Foredraget er sponseret af StemCare – Danmarks eneste private stamcellebank, der tilbyder nedfrysning af navlesnorsstamceller.
Emner
Familie