PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bliv-den-n%C3%A6ste-ridley-scott-tag-imod-udfordringen-og-lav-den-sjette-film-10185

Bliv den næste Ridley Scott – tag imod udfordringen og lav den sjette film

Pressemeddelelse maj 28, 2010 Elektronik

Parallel Lines er et kreativt samarbejde mellem Ridley Scott Associates og Philips, som har resulteret i fem film i fem forskellige genrer fra action til animation. Alle film har den samme dialog, og derfor hedder projektet ”Parallel lines”.

Philipslogo

Nu opfordrer Philips filminteresserede til at deltage i den verdensomspændende konkurrence, ”Tell it your way”, ved at lave den sjette film til Parallel Lines.

- ”Hos Philips lægger vi stor vægt på at tilbyde en biografoplevelse derhjemme og sammen med RSA, giver vi nu folk mulighed for at skabe en film, der bliver lanceret globalt," siger Gary Raucher, Vice President og ansvarlig for integreret kommunikation hos Philips.

 Deltagerne i konkurrencen får den samme udfordring som de fem instruktører. De skal skabe en kortfilm, ud fra en forudbestemt dialog, og de må selv bestemme genren. Konkurrencen er åben for alle og finder sted mellem 8. april og 8. august 2010.

Filmen skal uploades på den officielle Youtube: Philips Cinema YouTube kanal, hvor publikum stemmer og dermed laver en indledende frasortering af bidragene. Derefter bedømmer en jury, bestående af instruktører fra RSA og BAFTA, filmene ud fra deres kreative fortællemåde, dialogens udtryk og tekniske gennemførsel. Når top 10 finalisterne er fundet, bliver den endelige vinder kåret af Sir Ridley Scott.

Vinderen af ”Tell it your way” konkurrencen får en uges praktikophold på et af Ridley Scott Associates’ kontorer i Los Angeles, London eller Hong Kong, en indbydelse til en RSA filmpremiere i London eller New York med alt betalt og et Philips Cinema 21:9 TV

Om Philips

Royal Philips Electronics of the Netherlands er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 116.000 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på 23 milliarder euro i 2009 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer, samt livsstilsprodukter der skaber velvære og glæde. Philips har således en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje.

Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter

.

Kontakter


Emner


Elektronik