PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/blended-learning-er-opskriften-p%C3%A5-v%C3%A6rdiskabende-lederudvikling-17522

Blended Learning er opskriften på værdiskabende lederudvikling

Pressemeddelelse december 23, 2013 Efteruddannelse Lederudvikling Blended learning

Efteruddannelse af ledere i 2014 kommer til at handler om effektive læringskoncepter, skarpe undervisere og ny viden der kan omsættes til praksis, med det samme.

15.000 afsluttede kursusforløb, heraf 4.000+ på den populære diplomleder uddannelse, Mini MBA, er resultater, der taler for sig selv. Og årsagen til PROBANA Business Schools store succes i 2013, skal findes i arbejdet med det pædagogiske princip Blended Learning. Her kombineres e-læring, online opgaveløsning og evaluering med face-to-face-undervisning i et samlet forløb, så indlæring og output konstant optimeres.

Ledere i dag har ikke tid til teoritunge forelæsninger, der er mere karakterdannende end værdiskabende. Teori for teoriens skyld er historie. I stedet handler effektiv lederudvikling om at lære nyt for at forblive den bedste til opgaven og skabe resultater på bundlinjen.

PROBANA Business School har derfor specialiseret sig i at udvikle professionelle kursusmoduler, der hverken er tidskrævende eller økonomisk belastende. I stedet forenes det bedste fra den traditionelle uddannelsessektor med det private kursusmarked. Kursisterne hos PROBANA har en gennemsnitsalder på 35 år og opefter samt flere års ledererfaring, og for dem er universiteterne ikke et appellerende læringsmiljø.. Samtidig er andre private kursusudbyderes en- eller to-dags kurser ofte for korte og dyre i forhold til det output, den ambitiøse leder forventer. PROBANA Business School forener det bedste fra begge verdner i et attraktivt alternativ, og værdiskabelsen er ikke til at tage fejl af. Læs kundeudtalelserne her.

Evaluering holder undervisere til ilden

Et af grundprincipperne i Blended Learning er et øget fokus på løbende at optimere kursusmodulerne. Derfor evalueres underviserne efter hver eneste kursusdag. Samtidig skræddersyes kurserne, så både datoer, undervisningsniveau og emner målrettes den enkelte kursist. Den gensidige forventningsafstemning er essentiel for at skabe de bedste rammer for resultatorienteret læring.

Flere end 100 eksterne undervisere er tilknyttet de forskellige uddannelser. Alle er anerkendte, værdsatte og førende kapaciteter indenfor netop deres felt. Både professorer, konsulenter, advokater, HR-chefer, erhvervspsykologer, direktører, sprogforskere, statsautoriserede revisorer, kommunikationseksperter m.fl. lægger navn til uddannelserne, og er dermed garanter for det høje niveau.

Komprimeret teori udvider horisonten med rekordfart

Samtidig har PROBANA Business School valgt selv at udvikle alt undervisningsmateriale for at sikre den rette kombination af teoretisk tyngde og praktiske værktøjer. Det teoretiske indhold suppleres løbende med aktuelle cases, hvor tunge lærebøger er erstattet med komprimerede introduktioner til de nyeste teorier og tendenser. Det giver den enkelte mulighed for at prioritere sine ressourcer og fordybe sig i relevante emner, mens andre får mindre opmærksomhed. Dermed er der skabt en både helstøbt og fleksibel læringsplatform, der effektivt klæder danske ledere og mellemledere på til at løse morgendagens udfordringer.

Med Blended Learning har PROBANA Business School udviklet et unikt produkt til det danske marked for resultatorienteret lederudvikling, og de meget flotte evalueringer fra kursister og virksomheder peger på, at Blended Learning vil være med til at sætte standarden for efteruddannelse i fremtiden.

Emner


Efteruddannelse Lederudvikling Blended learning