PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bison-okse-hos-reinwald-s-11508

Bison okse hos Reinwald's

Pressemeddelelse januar 10, 2011 Mad & Vin

Menu american style

Fra onsdag, den 12. januar 2011 serveres der Bison okse på Reinwald’s Restaurant.

Vi har tilberedt en menu med Bison okse i amerikansk stil, med bl.a. grillstegt Bison okse, kammuslinger, krebs, Clam Chowder, torsk ”Bloody Mary” andelever, tranebær, chili, varm chokolade, vanille iscreme og kirsebær.

20 forskellige udsøgte amerikanske vine kan der vælges imellem i det ekstra vinkort, til Bison okse menuen er der desuden sammensat en vinmenu af 5 forskellige amerikanske vine. Både Bison okse menu og vine serveres indtil sidst i februar.

En rigtig bøf

Kødet fra Bison oksen er mere fyldigt i smagen end oksekød. Kødet er særdeles velsmagende med en raffineret og delikat kødsmag. Kødet er kortfibret, hvilket endvidere gør at kødet ikke virker råt, selvom det bør steges rødt, når det serveres.

Den op til 900 kilo tunge Bison okse er, på trods af sin størrelse og sit frygtindgydende udseende, et meget fredeligt og sky dyr, der plejer at flygte fra menneskers. Bison oksens føde er hovedsagligt græs og hø, og kødet er yderst proteinrigt, med en utrolig mør struktur og meget fyldig smag.

På grund af de korte fibre og det lave fedtindhold i kødet, skal det ikke steges eller grilles ved så høj temperatur som andet rødt kød. Bison oksens kød tilhører luksusudgaven, når man taler om rødt kød.

En sundere bøf.

I USA foregår der stadighed forskning af Bison oksekødets fortræffeligheder. Mennesker der ikke tåler rødt kød, kan ofte spise Bison okse kød uden problemer, ligeledes anbefaler forskere Bison okse kød til hjertepatienter samt diabetikere.

Kødets sammensætning pr 100 gr. tilberedt kød:

Type             Fedt     Protein     Kalorier      Kolesterol     Jern      Vitamin B-12

                     gram      gram         kcal            mg                 mg         mcg 

Bison            2,42      28,44       143             82                  3,42           2,86

Oksekød       8,09      29,89       201             86                  2,99           2,64

Svinekød      9,66      29,27       212             86                  1,10           0,75

Kylling         7,41      28,93       190             89                  1,21           0,33

Fisk              10,97    27,31       216             87                  0,55           5,80

Kilde: American Bison Association.

Se også vedhæftede vinkort.

Kontakter


Emner


Mad & Vin